Pressemeddelelse -

​Scania i Herning udstiller spændende lastbilopbygninger

I anledning af, at seks helt nye Scania med meget omfattende og specielle opbygninger skal leveres til danske og norske kunder, åbner Scania dørene for publikum i Herning-afdelingen. Datoen er 21. marts.

Scanias opbygger-afdeling i Vojens har netop færdiggjort seks helt nye opbygninger, som er klar til at blive leveret til kunder. Da Scania Danmark har haft stor succes med at vise specielle opbygninger på de sociale medier, vil vi nu give mulighed for at se de seks opbygninger live. I den forbindelse flytter vi bilerne til Scania værkstedet i Herning og åbner dørene for alle, som har lyst og interesse. Vi holder Åbent Hus på lørdag d. 21. marts, mellem kl. 09:00 - 15:00.

Du finder Scania i Herning her

- Vi synes, at alle skal have mulighed for at se de nye opbygninger i virkeligheden og lade sig inspirere, nu de måske alligevel skal besøge Transportmessen i Herning, siger regionschef for Jylland, Brian Pedersen. 

- De fleste nye lastbiler hos Scania opbygges individuelt efter kørselsopgave og kundens ønsker, og mange har meget omfattende og specielle opbygninger. Vi lover, at det er nogle imponerende opbygninger, der bliver vist frem på dagen, fortæller Otto Hirschel, chef for Scanias opbygningsafdeling.

Andre aktiviteter på dagen

Scania vil på dagen også vise et udvalg af brugte lastbiler fra Scania Danmarks Used Truck Center samt give en introduktion til Scania Communicator kommunikationsenheden.

De besøgende, der lægger vejen forbi Herning afdelingen, vil blive budt på gratis morgenkaffe og morgenbrød fra morgenstunden, og hvis de kommer omkring frokosttid, byder vi også på en gratis pølse fra pølsevognen samt en fadøl/sodavand.

Program

Kl. 9:00 Åbent Hus åbner
Kl. 9:00-11:00 Kaffe og morgenmad
Kl. 11:00 – 14:30 Pølsevogn, fadøl og sodavand

Klik her for at se tidligere opbygninger leveret af Scanias opbygningsafdeling, eller tjek disse videoer, blot til inspiration

Emner

  • Underholdning

Kategorier

  • scania herning
  • scania vojens
  • scania
  • opbygninger
  • lastbiler
  • brugte lastbiler

Scania Danmark A/S indgår i den globale Scania-koncern, der er en af verdens førende leverandører af tunge lastbiler, busser samt industri- og marinemotorer med tilhørende serviceydelser. Den danske Scania-organisation beskæftiger ca. 900 medarbejdere på i alt 26 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.
Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal uptime. Scanias forsknings- og udviklingsaktiviteter er koncentreret i Sverige, mens produktionen foregår på flere anlæg i Europa og Sydamerika med mulighed for global udveksling af produktionsteknologi, komponenter og komplette køretøjer. Scania tilbyder også finansielle tjenesteydelser og beskæftiger ca. 41.000 medarbejdere fordelt på ca. 100 markeder verden over. I 2013 omsatte Scania CV AB for SEK 86,8 mia. og opnåede et nettodriftsresultat på SEK 6,2 mia. Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk.

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038

Relaterede events