Pressemeddelelse -

Scania lancerer webshop med lækkert gear og klassisk design

Man behøver ikke at have dieselolie under armene for at købe ind i Scanias nye webshop. Selv om målgruppen helt klart er landevejens folk og fans af Scanias legendariske lastbiler, V8-motorer og ”King of the Road”, byder Scanias nye online-butik på lækkert gear til alle, der værdsætter kvalitet, eksklusivitet og klassisk design.

Scania er kendt som "King of the Road" og dermed for nogle af markedets bedste lastbiler, busser og tilhørende serviceydelser. Kvaliteten går igen i Scanias nye webshop, der netop har slået dørene op for mere end 1.000 forskellige produkter lige fra beklædning og personligt tilbehør over sportsudstyr til modellastbiler og legetøj.
www.scania.dk/webshop finder man alt, hvad hjertet begærer for den kræsne lastbil- og busentusiast og alle andre med hang til landevejens konge. Og der er masser at vælge imellem for både store og små, drenge og piger, mænd og kvinder.

Endnu bedre adgang til Scania merchandise

- Scania har markedets stærkeste brand. Det er ikke noget vi påstår men er et faktum, som chauffører, vognmænd og andre i transportbranchen fortæller os. Med den nye webshop åbner vi yderligere for adgangen til Scanias store udvalg af beklædning, personligt udstyr og anden merchandise, siger Scania Danmarks webshop-bestyrer, reservedelschef Ole Jørgensen.

- Selv om Scania-organisationen med 26 velplacerede serviceanlæg med tilhørende reservedels- og udstyrsforretninger har Danmarks mest fintmaskede netværk i lastbil- og busbranchen, vil vi gerne gøre Scania merchandise endnu mere tilgængeligt. Vores nye webshop giver det perfekte overblik og indkøbsmuligheder for hele sortimentet og er samtidig nem og sikker at handle i, fastslår han.

Udvalget i webshoppen retter sig som nævnt ikke kun mod de traditionelle lastbil- og busenthu-siaster, der ønsker at signalere stolthed og glæde over at køre Scania ved at gå i Scania-inspireret beklædning.

Scania Truck Gear

- Man skal ikke nødvendigvis være hverken chauffør eller vognmand for at føle sig velkommen i Scanias webshop. Så længe lækkert design, kvalitet og eksklusivitet står højt på indkøbslisten, er der masser at klikke sig frem til, fastslår Ole Jørgensen.

- Webshoppen fører det fulde sortiment fra Scanias allerede legendariske Truck Gear tøjkollektion, der blev introduceret for nogle år siden, og som hvert år suppleres med nye produkter i klassiske designs. Her er der tale om eksklusiv beklædning af absolut højeste kvalitet, der kan måle sig med markedets mest populære brands, siger han.

Scanias nye webshop byder i en introduktionsperiode på gratis fragt. Betaling i online-butikken sker sikkert og nemt med de gængse kreditkort, og webshoppen lever naturligvis op til alle regler og krav for internethandel i Danmark og EU med hensyn til forbrugersikkerhed, reklamationsret, klageadgang osv.

Scanias nye webshop holder åbent døgnet rundt, året rundt på www.scania.dk/webshop

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • lastbiler
  • scania
  • webshop
  • detailhandel
  • tøj
  • livsstil
  • busser

Scania Danmark A/S indgår i den globale Scania-koncern, der er en af verdens førende leverandører af tunge lastbiler, busser samt industri- og marinemotorer med tilhørende serviceydelser. Den danske Scania-organisation beskæftiger ca. 900 medarbejdere på i alt 26 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.
Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal uptime. Scanias forsknings- og udviklingsaktiviteter er koncentreret i Sverige, mens produktionen foregår på flere anlæg i Europa og Sydamerika med mulighed for global udveksling af produktionsteknologi, komponenter og komplette køretøjer. Scania tilbyder også finansielle tjenesteydelser og beskæftiger ca. 41.000 medarbejdere fordelt på ca. 100 markeder verden over. I 2013 omsatte Scania CV AB for SEK 86,8 mia. og opnåede et nettodriftsresultat på SEK 6,2 mia. Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk.

 

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038