Pressemeddelelse -

Scania præsenterer bæredygtige løsninger til bustransport på Busworld

På Busworld i Kortrijk afslører Scania den seneste tilføjelse til deres omfattende udvalg af busser og turistbusser – hybridbussen Scania Interlink Low Decker. Denne bus supplerer den alsidige Scania Interlink-familie af lav-, mellem- og højdækkerbusser.

Med tilføjelsen af hybridteknologi tilbyder Scania nu et komplet udvalg af alternativer til drift i forstæder og på landeveje. På visse ruter med hyppige stop er hybridbusser det bedste valg hvad angår brændstoføkonomi, CO2-reduktion og andre emissioner.

Scania Interlink LD fås i øjeblikket med dieselbiodieselHVOCNG/CBG, ethanol og nu også hybrid. Den supplerer Scania Citywide Low Entry Suburban, der også fås med det komplette udvalg af alternative brændstoftyper samt hybridmotor.

"Den globalt stigende vækst i byerne dækker primært over hurtigt voksende forstæder snarere end over voksende bykerner. Det betyder længere afstande for pendlere, og faktisk forbruger offentlig transport i forstæderne i øjeblikket tre gange mere brændstof end transport i bykernerne. Derfor har vi brug for et større fokus på at finde alternativer til fossile brændstoffer på disse ruter", siger Karin Rådström, Head of Buses and Coaches hos Scania.

For mange europæiske busselskaber i byer og forstæder er gasmotorer det mest oplagte alternativ. Med naturgasmotor opnås en CO2-reduktion på op til 20 procent, og med biogas helt op til 90 procent. Derfor introducerer Scania større tanke til komprimeret gas, der på trods af den større volumen vejer mindre. Det baner ikke alene vejen for øget passagerkapacitet, men også for længere rækkevidde uden påfyldning.

Desuden har Scania på Busworld premiere på deres batteridrevne elektriske Scania Citywide Low Floor-bus. Denne bus vil blive prøvekørt i løbet af de kommende måneder for at sikre, at den opfylder Scanias højeste standarder, inden den kommer på markedet i 2018.

Se seneste videoopslag fra Scania omkring bæredygtig bytransport


Scania udstiller også deres alsidige serie af turistbusser på Busworld. På standen kan man se den 12,9 meter lange Scania Touring-turistbus, der byder på et enestående brændstofforbrug på over 5 km pr. liter og meget konkurrencedygtig værdi for pengene. Denne turistbus kan køre på biodiesel, hvilket reducerer CO2-emissionen med mere end 60 procent sammenlignet med konventionelle dieselmotorer. Den nye 12,8 meter lange komplette Scania Interlink High Decker-regionalbus udstilles også på Busworld. Scania Interlink HD kører på HVO-brændstof og opnår en imponerende CO2-reduktion på op til 90 procent. Den er udstyret med den meget roste Scania-motor på 410 hk, kørestolslift og enestående opbevaringsplads.

"Vi er stolte af at præsentere Scanias mest omfattende udvalg med markedets største udvalg af alternative brændstoffer", siger Rådström. "Scania giver operatørerne unikke muligheder for at foretage det nødvendige skift til mere bæredygtig passagertransport, samtidig med at de bevarer en god samlet driftsøkonomi.”

Emner

  • Arrangement

Kategorier

  • scania
  • miljø
  • miljørigtig kørsel
  • co2
  • interlink
  • busser
  • bus

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 900 medarbejdere, som arbejder med reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, salg af busser og lastbiler, finansierings- og forsikringsløsninger til vognmænd, marketing, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 24 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Kontakt

Erik Rolvung

Direktør, Bus & Coach Scania busser +4525518029