Pressemeddelelse -

Stolte medarbejdere får overrakt hædersbevisning

Seks dygtige medarbejdere fik torsdag overrakt den danske Scania-organisations hædersbevisning ’Det Gyldne Rat’ for deres ekstraordinære indsats for Scania i det forgangne år. Det var en flok stolte medarbejdere, der modtog Scania-organisationens hyldest.

Ved overrækkelsen af ’Det Gyldne Rat’ fremhævede Scania Danmarks adm. direktør Janko van der Baan, at det er medarbejderne, der spiller den absolut vigtigste rolle i Scanias arbejde med at fastholde og udbygge sin førende position på det danske lastbil- og busmarked. Gode produkter og serviceydelser gør det ikke alene. Scanias succes som ”Solution Provider” til en transportbranche i konstant forandring afhænger i høj grad af medarbejdernes entusiasme og forandringsvilje.

Modtagerne er indstillet til prisen af deres kollegaer og ledere, og modtagelsen af ”Rattet” skal opfattes som et gedigent skulderklap. Med prisen følger en rejse til Stockholm, med et fabriksbesøg på Scania fabrikken.

Modtagerne er: 

  • Servicekoordinator Camilla Grejsmark (38 år), Scania i Ishøj
  • Værkfører Ronni Witthøft (35 år), Scania i Holbæk
  • Smøremand Kristoffer Linde Nielsen (29 år), Scania i Randers
  • Afdelingschef Kent Schyth (45 år), Scania i Odense
  • Værkstedsleder Bjarne Hansen (44 år), Nyscan i Køge
  • Mekaniker Lasse Rotbøl Pedersen (32 år), Stiholt i Thisted

Fakta

I mere end 25 år har Scania-organisationen hvert år hædret et antal medarbejdere med ”Det Gyldne Rat” for at motivere medarbejdere til at fortsætte det dygtige arbejde, de udfører, med det mål at fastholde og udbygge Scanias position på det danske marked.  

Emner

  • Udmærkelser

Kategorier

  • hædersbevisning
  • arbejdsindsats
  • anerkendelse
  • udmærkelse
  • scania
  • værksted
  • lastbiler

Scania Danmark A/S indgår i den globale Scania-koncern, der er en af verdens førende leverandører af tunge lastbiler, busser samt industri- og marinemotorer med tilhørende serviceydelser. Den danske Scania-organisation beskæftiger ca. 900 medarbejdere på i alt 26 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.
Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal uptime. Scanias forsknings- og udviklingsaktiviteter er koncentreret i Sverige, mens produktionen foregår på flere anlæg i Europa og Sydamerika med mulighed for global udveksling af produktionsteknologi, komponenter og komplette køretøjer. Scania tilbyder også finansielle tjenesteydelser og beskæftiger ca. 41.000 medarbejdere fordelt på ca. 100 markeder verden over.

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038