Pressemeddelelse -

Unicon vælger Scania

Scania i Århus ved Key Account Manager William Madsen har leveret 11 nye trækkere med betonkanon-opbygning til Unicon. Valget faldt på Scanias lastbiler, fordi de har den bedste totaløkonomi (TCO).

De nye Scania-trækkere - 4 stk. G- og 7 stk. P-modeller - til Unicon skal transportere færdigmaterialer fra fabrikkerne til byggepladserne. De er alle udstyret med Scanias 6-cyl. 13-liters rækkemotor med 450 hk-motor, som er en af markedets mest brændstoføkonomiske. 

Unicon har tilvalgt en Scania Repair- og Maintenance serviceaftale på alle de nye lastbiler baseret på Scanias nye koncept "Skræddersyet Service".  Skræddersyet Service betyder, at serviceeftersyn udføres efter behov og ikke efter antal km. Serviceinterval baseres på data, som sendes til Scania-værkstederne fra den i køretøjet monterede Scania Communicator boks,

- Med en skræddersyet serviceaftale, bruges der ikke tid på unødige serviceeftersyn, fortæller William Madsen.

- Både valget af motor og den skræddersyede serviceaftale er i god tråd med Unicons beslutning om at købe det lastbilmærke, som har den bedste Total Cost of Ownership (TCO), dvs. de samlede udgifter, der både direkte og indirekte er forbundet med investering i lastbilerne, slutter Scanias Key Account Manager William Madsen.

Opbygning af trailer og undervogn er foretaget af Debuf i Belgien (Importør: Beko teknik i Køge).

Fakta om Unicon

Unicon producerer og leverer beton på byggepladser. Unicons historie kan føres tilbage til 1926. I 1988 blev FLS-koncernens 8 betonselskaber samlet under navnet Unicon og fik en fælles identitet, de velkendte blå og hvide striber. I 2004 blev Unicon overtaget af det italienske selskab Cementir Holding, og året efter blev 4K beton en del af Unicon A/S. Produkter: Mere end 100 betontyper, produktudvikling af beton, rådgivning, beregninger og logistikstyring med bygherre.

Emner

  • Lastbiler, transportbil

Kategorier

  • skræddersyet service
  • scania
  • serviceaftale
  • unicon
  • tco
  • 450 hk
  • lastbiler

Regions

  • Midtjylland

Fakta om Scania Danmark

Scania Danmark er den officielle importør af Scania lastbiler og busser i Danmark og et datterselskab til Scania CV, Sverige.

Scania beskæftiger i alt cirka 900 medarbejdere, som arbejder med reparation og service af store køretøjer, reservedele og serviceaftaler, salg af busser og lastbiler, finansierings- og forsikringsløsninger til vognmænd, marketing, teknik, IT, HR og økonomi samt chauffør uddannelse på i alt 26 velplacerede lastbil- og busanlæg jævnt fordelt over hele Danmark.

Scanias integrerede produkter og serviceydelser sikrer kunderne markedets mest omkostningseffektive løsninger for gods- og passagertransport ad landevej samt maksimal oppetid.

Læs mere om Scania på www.scania.com og www.scania.dk

Kontakt

Jannie Christiansen

Pressekontakt Marketing & Communications Manager Presse, marketing, intern kommunikation +45 91344038

Relateret materiale