Pressemeddelelse -

CSR-ekspert: Mange danske virksomheder fokuserer ikke på grøn branding

Ballerup, den 24. juli 2017 – Siden 2009 har den danske stat stillet krav om, at de største virksomheder i Danmark skal redegøre for deres samfundsansvar i årsregnskabet. Kravene er gradvist blevet udvidet siden 2009 – senest fra kun at indebære indberetning af menneskerettigheder og klimaforhold – til også at indbefatte miljøforhold. Har virksomheden ikke en politik, skal den forklare hvorfor.

Mange virksomheder kan stadig blive bedre til at effektivisere energiforbruget, mener CSR-ekspert Sune Skadegaard Thorsen, der er indehaver af rådgivningsvirksomheden GLOBAL CSR:

”Flere og flere kunder går op i, under hvilke forhold deres produkter er produceret. Derfor er det vigtigt for alle virksomheder at kigge indad og få styr på energiforbruget, fx med et intelligent energistyringssystem, der monitorerer virksomhedens energiforbrug,” siger CSR-ekspert Sune Skadegaard Thorsen, som igennem 20 år har rådgivet virksomheder til at blive mere bæredygtige og samtidig spare eller tjene penge.

Grøn omstilling starter oppefra

”CSR-politikken er af stor betydning for alle virksomheder. Den viser omverdenen – kunder, medarbejdere og jobansøgere – at man også tager ansvar for den miljømæssige slitage, man forårsager. Undersøgelser viser, at CSR faktisk har betydning for, om man køber hos den pågældende virksomhed, bliver i jobbet eller søger stillingen. Derfor er det vigtigt at tage emnet op på ledelsesniveau,” fastslår CSR-ekspert Sune Skadegaard Thorsen.

Bliv grøn ved at digitalisere dig

Når virksomheder for alvor tager en beslutning om at blive grønne og bæredygtige, så sender de ikke kun et signal til omverdenen, de kan samtidig spare op til 30 procent i energiomkostningerne ved at skifte til intelligente energistyringssystemer.

”Med et Energy Management System (EMS) kan virksomheden indsamle data, så de kan finde frem til, hvor energiforbruget er for højt – og på den baggrund optimere energiforbruget. Tit står der en masse ventilationsanlæg, køleskabe eller varmeanlæg og bruger unødige mængder af energi, selvom der ikke er behov for det. Her kan et EMS-system såsom EcoStruxure™ Power Monitoring Expert være med til at hjælpe virksomheden med at holde overblik,” udtaler energioptimerings-ekspert Michael Thode fra Schneider Electric.

Faktaboks: Hvad siger loven?

Virksomheder skal oplyse, om de har en politik for samfundsansvar og begrunde, hvis de ikke har en. Fra 2016 er det blevet et krav, at alle virksomheders CSR-politik skal forholde sig til indvirkninger på miljøet. Hvis den ikke gør det, skal virksomheden forklare hvorfor.


Hvad er ISO 50001?

Hvis din virksomhed er ISO 50001-certificet i energiledelse, minimerer I energiforbruget og omkostningerne i organisationen. En vigtig del i indsatsen er at tjekke energiarbejdet løbende ved at måle, overvåge, og følge op på afvigelser med korrigerende handlinger.

Emner

  • Miljø, energi

Om Schneider Electric:
Schneider Electric er global specialist inden for energistyring og automatisering. Med en omsætning i 2016 på 25 mia. euro i ryggen betjener vores 160.000 medarbejdere kunder i mere end 100 lande, og hjælper dem til at administrere deres energiforbrug og på en sikker, pålidelig, effektiv og bæredygtig måde. Fra de mest simple el-kontakter til komplekse driftssystemer – optimerer vores teknologi, software og tjenester den måde, vores kunder styrer og automatiserer deres forretning på. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende brand inden for el-materiel. Vi arbejder konstant på at forbinde verden i intelligente løsninger, der forvandler industrier, transformerer byer og digitaliserer forretninger. Vi sørger for, at Life is ON.

Kontakt

Caroline Bülow

Pressekontakt Internal Communication Business Partner Denmark PR and Internal Communication 28 99 15 94

Benedicte Flamand

Pressekontakt Marketing Communication Manager +45 88 30 20 00