Pressemeddelelse -

Datakonnektor certificeret til fremtidens datanetværk

Schneider Electrics fleksible datakonnektor Actassi S-1 er nu certificeret til standarden PoE+, hvilket giver helt nye muligheder for at sikre markedets mest effektive og energibesparende datanetværk.

Det uafhængige testcenter Delta har netop certificeret Schneider Electrics datakonnektor Actassi S-1 til at være fuldt ud klar til standarden PoE+ (IEEE802.3at). Det giver muligheder for at leverer 30W i stedet for de normale 15W i datakablet, hvilket nu gør det muligt at tilføre strøm til flere og mere krævende enheder som telefoner, tablets eller IP-kameraer direkte gennem data-installationen.

PoE+ gør det altså muligt at koble flere produkter som trådløse access points op på datakablerne, hvilket kan være med til at sænke omkostningerne til de elektriske installationer, da flere og flere produkter og funktioner ikke behøver en ekstern strømforsyning.

Schneider Electric har nu Actassi-konnektorer i Cat. 5, Cat. 6 og Cat. 6A, der alle er klar til PoE+ og godkendt i henhold til sikkerhedsstandarden IEC 60512-99-001, som certificerer, at konnektorerne er testet og godkendt i forhold slitage og kontaktflader. PoE+ øger nemlig presset på konnektorerne, hvilket øger vigtigheden af certificeringer.

Datakonnektoren Actassi S-1 blev lanceret til Cat. 6A sidste år med en lang række optimerede funktioner. Nu kan Schneider Electric tilbyde markedets bredeste sortiment af konnektorer til PoE+. 

Nye egenskaber
Den nye serie af Actassi-konnektorer kommer med forbedret ydeevne og en række nye egenskaber som integreret baghætte til skærmning, bedre plads inde i konnektoren for nemmere krydsning af par, beskyttede skæreklemmer og ikke mindst U-formet kabelindføring med automatisk kabeltilpasning.

Alle funktioner er med til at gøre installatørens arbejde hurtigere, nemmere og mere sikkert. Den danske el-branche har taget godt imod konnektoren, som nu altså er certificeret til PoE+ af det uafhængige testlaboratorium Delta.

Fordele ved PoE+:

  • Stor fleksibilitet i installationen
  • Mindre kabling, da både strøm og data samles i samme kabel
  • Høj sikkerhed med lav spænding uden risiko for stød
  • Muligheder for øget energibesparelser ved at styre og måle forbruget
  • Øget mulighed for nødstrømsforsyning

Schneider Electric har stor erfaring med at skabe effektive netværks-installationer i alt fra små boliger til store kontorbygninger, skoler, hospitaler og i kritiske miljøer som banker og datacentre. 

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • actassi
  • datanetværk
  • energibesparelser
  • el-materiel
  • datainstallation
  • produktnyheder
  • poe+

Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energiforsyning og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2013 opnåede de over 150.000 medarbejdere en omsætning på 24 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi. 

Kontakt

Caroline Bülow

Pressekontakt Internal Communication Business Partner Denmark PR and Internal Communication 28 99 15 94

Benedicte Flamand

Pressekontakt Marketing Communication Manager +45 88 30 20 00

Relateret materiale