Pressemeddelelse -

​Ny salgsingeniør sætter fokus på energioptimering i Nordjylland

Kasper Pedersen, 33, er pr. 1. juni 2015 ansat i Schneider Electric som salgsingeniør med ansvar for Nordjylland, hvor han vil repræsenterer firmaets brede produktportefølje, der omfatter de velkendte Lauritz Knudsen-produkter. Han har dermed ansvaret for at varetage kontakten til el-installatører og grossister i området fra Randers til Skagen. Kasper Pedersen glæder sig til at være med til at støtte den nordjyske el-branches fokus på energioptimering.

- Branchen er virkelig ved at få integreret energioptimering som en central del af de løsninger, installatører og elektrikere helt naturligt tilbyder deres kunder. Det giver nogle helt nye muligheder, som jeg synes er meget spændende, og jeg glæder mig til at være el-branchens sparringspartner i Nordjylland. Derfor var det nemt for mig at tage jobbet i Schneider Electric, som har markedets bredeste produktsortiment og en meget innovativ tilgang til energioptimering, siger den nyansatte salgsingeniør.

Kasper Pedersen er autoriseret el-installatør og har bred erfaring inden for den el-tekniske verden. Han kommer fra en stilling som sælger hos Solar A/S, hvor han havde ansvaret for de nordjyske industrikunder som tavlebyggere, maskinbyggere og produktionsvirksomheder.

Kasper Pedersen afløser Henrik Stenbro Ramlov som Schneider Electrics repræsentant inden for el-branchen i Nordjylland.

Privat bor Kasper Pedersen i Aalborg med sin familie.

Kasper Pedersen kan kontaktes på tlf. 28 99 15 96 eller kasper.pedersen@schneider-electric.com

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • navne
  • el-materiel
  • produktnyheder
  • energioptimering
  • lauritz knudsen

Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energiforsyning og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2013 opnåede de over 150.000 medarbejdere en omsætning på 24 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi. 

Kontakt

Caroline Bülow

Pressekontakt Internal Communication Business Partner Denmark PR and Internal Communication 28 99 15 94

Benedicte Flamand

Pressekontakt Marketing Communication Manager +45 88 30 20 00

Relateret materiale