Pressemeddelelse -

Risiko for fejl på stikkontakter der har stået under vand

Stikkontakter, der har stået under vand, bør skiftes. Især kloakvand kan forårsage ætsninger og have efterladt belægninger inde i kontakten, så der er risiko fejl. Vær opmærksom på, at den usynlige skade ikke bliver overset, når nu skaden gøres op. 

Det var ikke kun trægulve, paneler og møbler, der gik til, da skybruddet i starten af juli fik vandet til at stige i kældre og lavtliggende huse. Også elinstallationen kan have taget skade – selv om det ikke er synligt nu, når vandet igen er væk.

Både regnvand, men i særdeles hed også kloakvand har med stor sandsynlighed efterladt belægninger og fremmedlegemer inde i stikkontakterne, således at der er risiko for fejl, og at kontakten ikke holder så lang tid som normalt. 

- Vi anbefaler, at alle stikkontakter, dataudtag og andet elmateriel, der har stået under vand bør udskiftes. De kontakter, der sidder inde i huset, er ikke bygget til at kunne tåle vand, så derfor er der risiko for, at der opstår fejl, forklarer Søren Eriksen, der er direktør for kundetilfredshed og kvalitet i Schneider Electric, firmaet bag Lauritz Knudsen.

- Og det er ikke fejl, der melder sig lige med det samme. Belægninger og ætsninger på metallet tager til over tid, og derfor er det ikke sikkert, at skaden bliver opdaget, når forsikringsselskab og boligejer i første omgang gør skaden op. Vær derfor opmærksom på, om vandet har stået så højt, at stikkontakter har været berørt, advarer han.

Stod dine kontakter under vand efter skybruddet, er der altså risiko for fejl i elinstallationen. Få din lokale elektriker til tjekke kontakternes tilstand, i hvor høj grad de har været berørt af vandet, og hvorvidt det er nødvendigt med en udskiftning.

###

Om Schneider Electric:
Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energi og infrastruktur, industri, bygningsautomation, datacentre og netværk, samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2010 opnåede de over 110.000 medarbejdere en omsætning på 19,6 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe kunderne med at få mest muligt ud af deres energi.
http://www.schneider-electric.dkFor yderligere oplysninger kontakt venligst:
Liza Andersen
51 24 92 84


Schneider Electric Danmark A/S
Industriparken 32
2750 Ballerup
Danmark

Emner

  • Hus

Kontakt

Caroline Bülow

Pressekontakt Internal Communication Business Partner Denmark PR and Internal Communication 28 99 15 94

Benedicte Flamand

Pressekontakt Marketing Communication Manager +45 88 30 20 00