Pressemeddelelse -

Rund fødselar sætter skik på flygtig sol - og vindenergi

Claus Steengaard er blandt de nøglepersoner, som skal realisere visionerne om et Danmark, hvor bæredygtige, men ustabile energikilder som sol og vind på forhånd har en aftager og i langt højere grad kan bruges til noget meningsfuldt uden at gå til spilde.

Som Vice President i Schneider Electrics Energy Business har Claus Steengaard således det overordnede ansvar for, at energiselskabet i et tæt samarbejde med forsyningsselskaber, kommuner og myndigheder kan udvikle og modne intelligente løsninger, så sol -, vind- og bioenergi fordeles via et intelligent distributionsnet - et smart grid. Det gør det muligt at udnytte og oplagre energien langt bedre og skal blandt andet sikre, at Danmark efter planen i 2050 kan vinke farvel til de fossile energikilder.

Claus Steengaard har mange års erfaring fra ansættelser i ABB, DONG Energy og NESA som forudsætning for at løfte opgaven i Schneider Electric, og han brænder for at forbrugeren bliver en del af løsningen:

- Jeg er ikke i tvivl om, at smart grid for alvor bliver en realitet, når intelligente målere i vores hjem bliver hverdag. Det giver os langt større mulighed for at træffe reelle valg i vores energiforbrug". 

På hjemmefronten i Birkerød er Claus Steengaard et udpræget familiemenneske, hvor begge forældre er dybt engageret i den lokale håndboldklub, BHK og trofaste på sidelinjen når den 12-årige datter, Caroline, går på banen. 

Stærkstrømsingeniøren slår selv rugbrødsmotoren til, når han træder Watt i Rude Skov på sin mountainbike. Som teenager fra starten af 80’erne, må der i øvrigt godt stå Springsteen på billetten, hvis det handler om en god koncertoplevelse. Fødselaren har dog fortsat til gode at se The Boss live.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • navne
  • rund fødselsdag
  • smart grid

Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energiforsyning og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2012 opnåede de over 140.000 medarbejdere en omsætning på 24 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi. 

Kontakt

Caroline Bülow

Pressekontakt Internal Communication Business Partner Denmark PR and Internal Communication 28 99 15 94

Benedicte Flamand

Pressekontakt Marketing Communication Manager +45 88 30 20 00

Relateret materiale