Pressemeddelelse -

Schneider Electric fokuserer på el-branchens grønne hovedrolle på El & Teknik

Den grønne omstilling kræver intelligente løsninger, og her spiller el-branchen en central rolle. Derfor præsenterer Schneider Electric i år digitale og intelligente løsninger til installatørens værktøjskasse, når El & Teknik 2014 slår dørene op i Odense.

Fremtiden er intelligent. Også for el-branchen. Sådan lyder forudsigelser i rapporten ”Installationsbranchen Vision 2022”, hvor Dansk El-Forbund og Tekniq tegner et billede af udviklingen inden for el-branchen. Det stiller nye krav til de danske installatører og elektrikere, der skal ruste sig til mere automation og et voksende fokus på energioptimering frem mod 2022. Den omstilling er allerede i gang ifølge Schneider Electric, der ejer Lauritz Knudsen og er Danmarks største og ældste leverandør af el-materiel.

- I Danmark ser vi en stor efterspørgsel på intelligente og grønne løsninger, hvilket åbner store muligheder for el-branchen. Derfor har vi i år særligt fokus på digitale og intelligente løsninger til installatørens værktøjskasse, der kan være med til at gøre deres hverdag lidt nemmere. I el-branchen oplever vi nemlig en stor interesse for fleksible produkter og løsninger, som kan kobles sammen og lette installationsarbejdet. Det handler dybest set om at løse tingene smartere og gøre livet lidt lettere for installatøren. Det er det, vi fokuserer på, når El & Teknik slår dørene op, siger Thomas Andersen, der er salgsdirektør i Schneider Electric Danmark.

Intelligente løsninger hænger tæt sammen med et øget fokus på energibesparelser, og Danmark går forrest i at sikre den grønne omstilling, der er blevet en milliardforretning. El-branchen har store muligheder for at tage deres bid af kagen ved at hjælpe med at spare på energien i de danske hjem og bygninger med intelligente systemer og produkter.  

- Det er svært at komme uden om grønne løsninger, og der findes en lang række af konkrete tiltag og produkter, som el-branchen allerede har fat i. Desværre bliver diskussionerne om energirigtige løsninger indimellem holdt på et lidt luftigt niveau, hvor politikerne fokuserer på ambitiøse mål om 20-30 år. Det kan være svært at forholde sig til, og derfor vil vi bruge El & Teknik på at trække diskussionen om intelligens og energieffektivitet lidt ned på jorden og vise, hvad det konkret kan betyde for den enkelte installatør og elektriker. Det er nemlig en god forretning at hjælpe danskerne med at spare på energien, forklarer Thomas Andersen.

Besøg Schneider Electric på stand nr. 6227 i Arena Fyn.


Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • energibesparelser
  • el&teknik
  • el-materiel

Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energiforsyning og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2012 opnåede de over 140.000 medarbejdere en omsætning på 24 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi. 

Kontakt

Caroline Bülow

Pressekontakt Internal Communication Business Partner Denmark PR and Internal Communication 28 99 15 94

Benedicte Flamand

Pressekontakt Marketing Communication Manager +45 88 30 20 00