Pressemeddelelse -

Schneider Electric: Vi er afhængige af det gode håndværk

Med DM i Skills sætter Danmark fokus på den gode kvalitet af de danske erhvervsuddannelser og de gode danske håndværkstraditioner. Det skaber glæde hos storleverandøren Schneider Electric, som for fjerde år i træk sponsorerer konkurrencen for elektrikere.

El-branchen er i rivende udvikling, hvor avanceret teknik spiller en større og større rolle i elektrikeres hverdag. Det stiller nye krav til elektrikernes kompetencer, som hele tiden udvikler sig. Ifølge Schneider Electric, der står bag Lauritz Knudsen, er det ekstremt vigtigt at fortsætte den stolte tradition for stærke el-kompetencer. Her spiller DM i Skills en central rolle i at sætte fokus på godt håndværk.

- Godt håndværk driver el-branchen. Som producent kan vi udvikle nok så mange innovative produkter, men hvis ikke el-branchen tager imod dem og installerer dem korrekt, så når vi jo ingen steder. Derfor er vi afhængige af, at branchen forsat holder sit høje niveau, fortæller Daniel Jørgensen-Eldon, der er uddannelseschef i Schneider Electric Uddannelsescenter, der hvert år kører kurser i alt fra KNX til IHC og bygningsautomation.

Uddannelsescentret har hvert år mere end 1000 kursister fra el-branchen igennem, hvilket giver Daniel Jørgensen Eldon og hans 25 undervisere et godt indblik i kvaliteten i den danske el-branche.

- Kvaliteten er enormt høj i el-branchen, hvor vi har en stolt tradition for god service, stor el-sikkerhed og installationer, der virker. Derfor er det fantastisk for os at være med til at sætte fokus på, hvor gode elektrikere vi uddanner i Danmark. DM i Skills giver os en god mulighed for at sige tak for det gode samarbejde, vi har med el-branchen ved at støtte den næste generation af elektrikere, siger Daniel Jørgensen-Eldon.

Schneider Electric leverer de produkter, som de fem finalister skal bruge til at overbevise dommerne om, hvem der er Danmarks bedste elektrikerlærling. De skal blandt andet dyste i LK IHC, PLC-programmering og ikke mindst i installationen af den nye LK FUGA, som Schneider Electric lancerede i august.

Godt samarbejde og stor opbakning
El-branchen i Danmark har rekordlav arbejdsløshed, og der er brug for at uddanne flere elektrikere. Derfor spiller DM i Skills ifølge Daniel Jørgensen Eldon en vigtig rolle i at brande elektrikeruddannelsen.

- Med DM i Skills kan vi som el-branche vise, at en karriere som elektriker byder på meget mere end at trække kabler og sætte stikkontakter op. I dag fylder avanceret teknik, programmering og energiovervågning langt mere, og el-branchen er ved at blive high tech. Det er vores finalister et fantastisk eksempel på, og som en af branchens markedsledere støtter vi selvfølgelig op omkring udviklingen af kompetencer, siger uddannelseschefen.

Schneider Electric sponsorerer for fjerde år i træk el-konkurrencen ved DM i Skills, hvor fem elektrikerlærlinge skal dyste om titlen som Danmarks Bedste Elektrikerlærling. DM i Skills foregår i Aalborg den 26.– 28. januar 2017.

El-branchens finalister:
Emil Kirk Henriksen, Svendborg Erhvervsskole, El – Andersen A/S
Michael Broberg Siewertsen, EUC Nord, Bravida Danmark A/S
Mikkel Rifbjerg Pedersen, CELF, Marielyst-EL
Rasmus Dufour, EUC Nordvestsjælland, Eiland Electric A/S 
Simon Schramm, Den jydske Haandværkerskole, El-service Højer

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • industri
  • schneider electric
  • el-materiel

Om Schneider Electric:
Schneider Electric er global specialist inden for energistyring og automatisering. Med en omsætning i 2014 på 25 mia. euro i ryggen betjener vores 170.000 medarbejdere kunder i mere end 100 lande, og hjælper dem til at administrere deres energiforbrug og på en sikker, pålidelig, effektiv og bæredygtig måde. Fra de mest simple el-kontakter til komplekse driftssystemer – optimerer vores teknologi, software og tjenester den måde, vores kunder styrer og automatiserer deres forretning på. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende brand inden for el-materiel. Vi arbejder konstant på at forbinde verden i intelligente løsninger, der forvandler industrier, transformerer byer og digitaliserer forretninger. Vi sørger for, at Life is ON.

Kontakt

Caroline Bülow

Pressekontakt Internal Communication Business Partner Denmark PR and Internal Communication 28 99 15 94

Benedicte Flamand

Pressekontakt Marketing Communication Manager +45 88 30 20 00

Relateret materiale