Pressemeddelelse -

Søren Eriksen er udnævnt til direktør for Buildings Business i Schneider Electric Danmark

Søren Eriksen, 47 år, er pr. 1. marts 2014 udnævnt til Vice President for Buildings Business i Schneider Electric Danmark.  Her får han det overordnede ansvar for en forretning med omkring 300 medarbejdere, der er specialister i bygningsautomation, indeklima, energieffektivisering og sikring. Søren Eriksen kommer fra en stilling som direktør for forretningsudvikling i Schneider Electric Danmark og fortsætter i den danske topledelse

Buildings Business i Schneider Electric er førende inden for åben og fleksibel bygningsautomation samt målrettet energi- og komfortoptimering i bygninger. Et område under stor politisk bevågenhed, da de ambitiøse, danske klimamål stiller store krav til energirenovering af den danske bygningsmasse.

- Energiforbruget i bygninger udgør næsten 50 % af det samlede danske forbrug. Det er her, vi skal sætte ind, hvis vi skal nå de ambitiøse danske klimamål. Professionel energirenovering giver ikke kun økonomisk gevinst, men medfører også et bedre indeklima og gør bygningen klar til fremtidens intelligente forsyningsnet. Derudover skaber en god renovering også en lang række muligheder for at modernisere bygningen og få alle bygningsfunktioner samlet i ét system, hvor energiledelse, drift og sikkerhed bliver integreret og muliggør en effektiv og lean drift af bygningen. I Schneider Electric har vi alle de produkter, services og løsninger der skal til for at skabe energieffektive, sikre, komfortable og fremtidssikrede bygninger, der er billigere og mere effektive i både anlægsinvestering og den løbende drift, siger Søren Eriksen.

Et af de centrale fokusområder for Søren Eriksen bliver de kommende års store investeringer i sundhedssektoren, hvor Schneider Electric har velafprøvede og målrettede produkter, services og løsninger til de nye supersygehuse, såvel som renoveringen af de eksisterende sygehuse og øvrige anlæg i sundhedssektoren.

- Nutidens krav til hospitalernes sikkerhed, komfort, bekæmpelse af smittefare, energieffektivitet, produktivitet og lave driftsomkostninger stiller store krav til de tekniske systemer og løsninger. Her har vi i tæt samarbejder med vores kunder udviklet dedikerede løsninger til sundhedssektoren verden over, og vi er glade for at tilbyde og videreudvikle disse løsninger sammen med det danske sundhedsvæsen, siger Søren Eriksen

Søren Eriksen startede sin karriere i Lauritz Knudsen i 1991 og har gennem årene beklædt en række lederposter i både de nordiske og baltiske lande, herunder Schneider Electric Danmark, hvor han startede i 2009 som direktør for Kundecenter, Kundetilfredshed og Kvalitet.

Schneider Electric Danmark har ca. 1000 medarbejdere, som blandt andet fordeler sig på velkendte brands som Lauritz Knudsen og APC samt på Schneider Electrics fabrik i Ringsted. Her producerer 150 ansatte eksempelvis de kendte stikkontakter fra Lauritz Knudsen såvel som datakonnektorer til internationale markeder i hele verden.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • energibesparelser
  • bygninger
  • navne
  • schneider electric

Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energiforsyning og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2012 opnåede de over 140.000 medarbejdere en omsætning på 24 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi. 

Kontakt

Caroline Bülow

Pressekontakt Internal Communication Business Partner Denmark PR and Internal Communication 28 99 15 94

Benedicte Flamand

Pressekontakt Marketing Communication Manager +45 88 30 20 00

Relateret materiale