Pressemeddelelse

Seeland-jakke vinder prestigefyldt pris

Seelands Woodcock-jakke har vundet den engelske Shooting Industry Award som bedste jagtjakke i 2013. Woodcock er en jakke i elegant herregårdsstil skabt til selskabsjagten, og Seeland Internationals agent for det sydlige England og Irland, Simon Esnouf modtog prisen på vegne af virksomheden.

Udover sejren i jakke-kategorien var Seeland også repræsenteret i støvle-kategorien, hvor gummistøvlen Estate AT 18” var nomineret blandt de tre bedste. Seeland Estate AT 18” er en slank, brun støvle med solidt spænde og Seelands egen fleksible AT-sål. Da Seeland er relativt ny på støvlemarkedet, er man særligt stolt over denne nominering hos Seeland International.

Adm. dir. Bent B. Rasmussen siger om prisen:
"Vi er stolte over, at vi har vundet jagtbranchens mest prestigefulde pris for andet år i træk. Seeland International er en dansk producent af jagttøj og jagtudstyr til det internationale marked. Vi satser på at udvikle tøj, fodtøj og udstyr med den bedste funktion og af den højeste kvalitet under vores to stærke brands Seeland og Härkila. Jagttøj er specialiseret, hi tech-beklædning, og jægere er kræsne og bevidste forbrugere. Derfor skal funktionen og kvaliteten være helt i top, hvis man vil afsætte sine produkter. Denne pris og nomineringen bekræfter, at vi er med helt fremme i verdenseliten".


Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • seeland international
  • seeland
  • jagtudstyr
  • woodcock
  • shooting industry award
  • jagtjakke
  • selskabsjagten
  • estate at 18"
  • simon esnouf
  • estate at
  • jagtbranchen
  • härkila
  • jagt
  • jagtsæson
  • bukkejagt

Seeland International er en dansk producent af jagttøj og jagtudstyr. Seeland International fremstiller bl.a. de højt respekterede jagtmærker Härkila og Seeland, og virksomheden er i dag blandt Europas største leverandører på markedet.

Härkila: Jagt på perfektion. Härkila er state of the art inden for jagttøj, hvor kvalitetsmaterialer, innovativ teknologi og avanceret design forenes i ét. Dedikeret. Passioneret. Kompromisløst.

Seeland: Kvalitetstøj og –udstyr til den dedikerede jæger. Seeland tilbyder et bredt spektrum af kvalitetstøj og –udstyr til alle tænkelige jagtforhold. Om det er beklædning, sko eller udstyr, udgør funktionalitet og holdbarhed til en fornuftig pris selve essensen af et Seeland-produkt.

Kontakt

Relateret materiale

  • Härkila og Decoy forår/sommer 2013

    Härkila Mountain Trek sæt med vest, bukser, shorts og cap Mountain Trek-sæt til jægere og outdoor-elskere fremstillet i en slidstærk kombination af bomuld og polyester. Den lette voksbehandlede vest har den ekstremt effektive Primaloft®-foring – en isolerende foring udviklet til militær brug som erstatning for gåsedun.