Pressemeddelelse -

Beboere får nu frisk luft hver dag

På mange danske plejecentre og bosteder er hverdagen præget af en travlhed, som gør det svært at få tid til de nære opgaver. Der stilles høje krav til dokumentation og administration, og personalet må gå fra borgerrettede opgaver tilbage til kontoret. Den kamp har bostedet Nordstjernen i Brønderslev taget op. Alle borgere skal have frisk luft hver dag!

På Nordstjernen i Brønderslev har man fokus på fagligheden, hvilket værdsættes af personalet, der bl.a. har indført nye tiltag i forbindelse med det faglige fokus. Pædagog Karen Louise Frandsen forklarer:

Vi har skabt et nyt tiltag omkring motivation om frisk luft til borgeren. Det er lagt ind (på den digitale løsning) hver dag på alle borgere, og det gør, at de kommer mere ud. Det synliggør det i en helt anden grad og gør at borgerne kommer ud i meget større grad

Medicin er en killer
Et andet område som er blevet væsentligt mere fokuseret på Nordstjernen, er medicinhåndtering. Det giver medarbejderne ro i maven, når de ved, at alle opgaver er blevet løst på den rette måde:

Opgaven vedrørende borgernes medicin er generelt meget bedre. Det var så træls at være kommet hjem og have glemt noget. Det sker bare ikke nu, for det bliver vinget af og det er så synligt. Instrukserne er bare så meget mere synlige og bedre at forstå; at du lige bladrer 10 billeder igennem og ikke behøver læse en masse. Det er meget mere forståeligt i billede og video form

I den digitale verden har bostedet opnået en behandlingsprocent på 100%, hvilket afspejler det overskud, som nu eksisterer blandt medarbejderne. Susanne Holmgaard Jørgensen, områdeleder for handicap, lægger ikke skjul på, at resultatet i høj grad skyldes medarbejdernes indsats:

Vores gode behandlingsprocent skyldes i høj grad, at medarbejderne kan se fornuften i Sekoia. Jeg er stolt over, at medarbejderne arbejder på denne måde, og at vi har opnået denne behandlingsprocent. Jeg tror ikke på, at jeg kunne tvinge medarbejderne til dette. Jeg tror, det er fordi de kan se meningen med Sekoia.

Et væsentligt resultat af at skabe plads til fagligheden i opgaveløsningen er den øgede ensartethed. Det kan imidlertid være svært, hvis man kun taler med sine kolleger om, hvad man har nået og ikke hvordan man har løst en opgave – og hvorfor. Med det fokus kan man skabe en oplevelse i dagligdagen for borgeren.

Fakta om Nordstjernen

●Nordstjernens beboere er svært udviklingshæmmede med lavt udviklingstrin (3 mdr. til 5/6 år). Borgerne har alderen fra 19-85 år.

●Nordstjernen består af 6 levegrupper og huser 30 beboere.

●Alle boliger og fællesarealer er udstyret med Sekoia-skærme

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • nordstjernen
  • menneskeret
  • frisk luft
  • nordjylland
  • brønderslev
  • social
  • handicap
  • bosteder

Sekoia er et digitalt værktøj til pleje og omsorg, der mindsker kontortid og øger beboertid. Vi understøtter månedligt 1,5 mio. plejeopgaver i Danmark, England, Holland og Sverige.