Pressemeddelelse -

Kodekvalitet betaler sig for Københavns Kommune

Ved at fokusere på kodekvalitet allerede i udbuddet, har Københavns Kommune skabt nye standarder for udviklingen af IT-systemer.

Da Københavns Kommune skulle have et nyt daginstitutionssystem med alt, hvad der dertil hører af intranet, forældrekommunikation, fremmøde-modul m.m., testede de til at begynde med de førende løsninger på markedet. Men én ting er at teste et system, en anden ting er systemet i drift, så de tog kontakt til en række kommuner, der allerede benyttede de løsninger, de havde testet. Således kunne de få syn for, hvorledes systemerne fungerer i drift i en hel kommune.

Hos alle kommunerne var historien den samme uafhængig af, hvilket system de havde valgt: systemerne var mangelfulde og kørte utilfredsstillende. Kommunikationen med leverandørerne var anstrengt og foregik i visse tilfælde udelukkende på skrift af hensyn til dokumentationen.

Hvis det lyder bekendt, er det fordi, at historierne langt fra er enestående. Problemer med IT-leverancer, der ikke kan leve op til ordene i kontrakten og kommunikationen med leverandøren, der kører af sporet.

“Desværre har det ikke tidligere været muligt at binde systemanskaffelser sammen med konkrete kvalitetsmålinger på produktniveau i det nødvendige omfang,” forklarer adm. direktør hos Software Improvement Group (SIG), Theis Eichel.

Samarbejdet med Software Improvment Group

Pædagogisk IT i Københavns Kommune besluttede, at de ville fokusere på at fjerne årsagerne til problemerne og sætte fokus på kvalitet og kontrollen heraf. Til det formål tog de kontakt til Software Improvement Group (SIG).

“Efter en dialog med Københavns Kommune - så vi begge, at der var et stærkt behov for, at binde betaling for produktet sammen med kvalitetet. På denne måde kunne vi sikre Københavns Kommune de bedste forudsætninger for et stabilt, godt performende og gennemtestet system,” siger Theis Eichel.

Specialister i kvalitetsmålinger

Som styrende værktøj i processen til opstilling af kravene til systemkvaliteten, blev kvalitetsmålingerne baseret på ISO 25010-standarden, som er et af SIG specialeområder.

“Gennem SIG’s unikke målemetoder sat i forhold til ISO 25010 – har vi gjort det muligt at opnå præcis og målbar kvalitet på sin anskaffelse, og at opbygge en betalingsplan, der følger kvaliteten. Det har haft en stor positiv indvirkning på projektets pris, projektet blev leveret til tiden som et velfungerende, gennemtestet system ved idriftsættelsen,” fortæller Theis Eichel.

Resultat for Københavns Kommune blev en fornuftig sammenhæng mellem pris og kvalitet og en konstruktiv relation til IT-leverandøren. Samtidig har de fået et system, der er nemmere at vedligeholde og udvikle videre på, uden det kommer til at lide af knopskydnings-problemer. Det giver kommunen lavere vedligeholdelsesomkostninger. 

Emner

  • Økonomi, finans

Kategorier

  • mobilsikkerhed
  • software improvement group
  • itsikkerhed

SIG (Software Improvement Group) løser og forebygger softwareproblemer hos virksomheder ved at skabe gennemsigtighed i deres softwareinfrastruktur. Ved hjælp af veldokumenterede metoder og årtiers ekspertise hjælper vi virksomheder med grundlæggende, at forbedre og styrke sikkerheden og effektiviteten i deres ofte komplekse og omfattende software portefølje.

SIG foretager risikovurderinger og portfolioanalyser af virksomheders software, risikovurdering af softwareprojekter, risikovurderinger af softwaresikkerhed og certificering af software vedligeholdelse (i samarbejdet med TÜViT).

På baggrund af analysearbejdet anviser SIG mulige forbedringstiltag og generel benchmark i forhold til produktivitet, effektivitet og kvalitet.

SIG har hovedkvarter i Amsterdam og har 1520 ansatte i Danmark, Belgien, Tyskland og Holland, hvorfra vi betjener vores kunder i Europa, USA og Asien. SIG er grundlagt i 2000.

Som de eneste i verden er SIG certificeret af TÜViT (https://www.tuvit.de/en/home/) for Trusted Product Maintainability.

Kontakt

Theis Eichel

Pressekontakt Adm. Direktør +45 28 60 22 06

Relateret materiale