Pressemeddelelse -

​Vejen ud af legacy-junglen

Legacy systemer. Dette sammenvævede virvar af kode, som tiden har gjort operationelt ustabil, er en potentiel bombe under mange virksomheders forretning. Alle ved, der skal gøres noget, men konsekvenserne kan virke så uoverskuelige, at det kan være svært at vide, hvor man skal begynde.

Joost Visser er teknisk direktør hos Software Improvement Group (SIG) og professor i Large-scale Software Systems ved Radboud University. Han og SIG har rådgivet hundredvis af virksomheder om deres legacy software og hjulpet dem til at navigere sikkert gennem konverteringer og afvikling. Ifølge Joost Visser er der en farbar vej ud af legacy-junglen, men stien er snæver og den er forskellig fra system til system.

Det starter hos din ledelse

Det er fristende at tro, at legacy problemer udelukkende er en sag for IT-afdelingen. Før IT-funktionen overhovedet kan begynde deres oprydningsarbejde, skal ledelsen identificere hvilke strategiske mål, der er truet af legacy systemer, og dernæst sørge for opbakning til IT-afdelingen, når de påbegynder opgaven med at konfrontere denne udfordring.

Theis Eichel, som er skandinavisk direktør for Software Improvement Group (SIG), mener at når ledelsen er afklaret om de strategiske mål og IT-afdelingen har skabt det forkromede overblik, kan man begynde at finde ud af, hvilke rute man skal tage ud af junglen.

”Samtidig har IT to opgaver. Først og fremmest skal de skabe et fuldstændigt overblik over virksomhedens IT-landskab, inklusive detaljerede teknologiske fodspor og afhængigheder mellem de forskellige systemer. Dernæst skal de kortlægge økonomi vedrørende ressourcer, ROI og risici i virksomheden legacy-systemer,” forklarer Theis Eichel.

Afkast og risiko

Vejen ud af legacy-moradset er en sti, der hele tiden balancerer på en knivsæg mellem risiko og afkast. Derfor er det vigtigt, at opnå et så præcist billede så muligt.

”Enhver ændring indebærer en risiko. Den risiko stiger med kodens kompleksitet og den indbyrdes afhængighed mellem forskellige dele af kode i systemet. Samtidig repræsenterer enhver ændring en investering med et potentielt afkast. Afkastet er de fremtidige fordele som følge af ændringen. Det kan være øget manøvredygtighed i forretningen, reducerede operationelle omkostninger og risiko eller blot overholdelse af gældende lovgivning,” forklarer han.

Når både afkast og risiko er usikre variable er udfordringen, at få hver enkelt ændring kvalificeret, så de kan holdes op mod hinanden. Når risiko og afkast for hver potentiel ændring er kvalificeret, kan de opdeles i fire faser, der afhænger af deres potentielle afkast og den forventede risiko.

De fire faser ud af legacy-junglen

Når alle virksomhedens legacy-systemer er opdelt efter risiko og afkast, kan vi finde macheterne frem og begynde at hugge os vej ud af junglen fra en ende af.

Theis Eichel forklarer:

”Vi begynder altid med at øve os. Vi begynder med de systemer, der har en lav risiko og et lavt afkast. Formålet er at opbygge erfaring. Det er også i denne fase vi opbygger vores processer og tekniske løsninger. Når vi er færdige med første fase bevæger vi os over i systemer med højt afkast, men stadig lav risiko. Her kan vi begynde at skalere processer og teams. Herefter kan vi tage al den erfaring vi har opbygget og bevæge os ind i tredje fase, hvor afkast er højt, men det er risikoen også. I denne fase er det vigtig at styre brugernes forventninger i højere grad, da den højere risiko vil betyde, at der vil være flere fejl.”

Efter tredje fase er det fristende at stoppe. Hvorfor bruge tid og kræfter på systemer med lavt afkast og høj risiko? Men det er ikke tid til at hvile på laurbærrene endnu, forklarer Theis Eichel.

”Det er vigtigt at fuldføre opgaven. Afkastet finder I ikke i selve opgaven, men i at tavlen er vasket ren. Hvis I springer denne fase over er vejen banet for at legacy-systemerne kan vokse og skabe gøre problemerne endnu større i fremtiden,” slutter han.

Læs mere om, hvordan du slipper af med virksomhedens legacy systemer i vores e-bog:
Escape From Legacy Mountain” eller læs Joost Visser artikel, ”A 4-Step Path to Escape from Legacy Mountain” 

Emner

  • Økonomi, finans

Kategorier

  • mobilsikkerhed
  • software improvement group
  • itsikkerhed

SIG (Software Improvement Group) løser og forebygger softwareproblemer hos virksomheder ved at skabe gennemsigtighed i deres softwareinfrastruktur. Ved hjælp af veldokumenterede metoder og årtiers ekspertise hjælper vi virksomheder med grundlæggende, at forbedre og styrke sikkerheden og effektiviteten i deres ofte komplekse og omfattende software portefølje.

SIG foretager risikovurderinger og portfolioanalyser af virksomheders software, risikovurdering af softwareprojekter, risikovurderinger af softwaresikkerhed og certificering af software vedligeholdelse (i samarbejdet med TÜViT).

På baggrund af analysearbejdet anviser SIG mulige forbedringstiltag og generel benchmark i forhold til produktivitet, effektivitet og kvalitet.

SIG har hovedkvarter i Amsterdam og har 1520 ansatte i Danmark, Belgien, Tyskland og Holland, hvorfra vi betjener vores kunder i Europa, USA og Asien. SIG er grundlagt i 2000.

Som de eneste i verden er SIG certificeret af TÜViT (https://www.tuvit.de/en/home/) for Trusted Product Maintainability.

Kontakt

Theis Eichel

Pressekontakt Adm. Direktør +45 28 60 22 06

Relateret materiale