Gå til indhold
SkiStar AB: MySkiStar gør det endnu mere socialt at stå på ski

Pressemeddelelse -

SkiStar AB: MySkiStar gør det endnu mere socialt at stå på ski

Ny webtjeneste gør det nemmere at dele skioplevelser med venner og bekendte

Nu lanceres MySkiStar – en gratistjeneste, der forbinder skiløb med internet og mobiltelefon. MySkiStar giver adgang til statistik over skiløb, konkurrencer og udfordringer ude på pisten eller på nettet, når du kommer hjem. Omdrejningspunktet for tjenesten er gæstens SkiPass (liftkort). Hver gang en bruger kører op med en lift, gemmes informationen via liftkortaflæseren, så man nemt kan få overblik over sit skiløb på sin personlige MySkiStar-side eller i sin mobiltelefon. Indtil videre har SkiStar investeret adskillige millioner i denne satsning, og målsætningen er at få 100.000 registrerede brugere i løbet af sæsonen.

MySkiStar – sådan fungerer det: http://bcove.me/4n0higkt

- MySkiStar løfter skioplevelsen til helt nye højder. I dag er de fleste konstant koblet til internettet og engageret i sociale medier. MySkiStar gør det nemmere for vores besøgende at få overblik over deres skiløb og dele deres oplevelser med venner og bekendte. Vi er overbeviste om, at MySkiStar vil gøre skiferien endnu sjovere, siger Mathias Lindström, som er markeds- og salgschef hos SkiStar.

MySkiStar gør det sjovere og mere socialt at stå på ski ved at sætte brugeren i forbindelse med venner og familie. Tydelig statistik giver et overblik over personlige resultater og udvikling, og man kan nemt sammenligne med andre skiløbere via forskellige toplister. MySkiStar gør det nemt at oprette og tage imod udfordringer på pisten. Udførte aktiviteter eller præstationer på pisterne genererer belønninger i form af "pins", som vises på brugerens MySkiStar-profil og via sociale medier som Facebook. Tjenesten gør det desuden nemmere for brugeren at se, hvor i skisystemet venner og familie befinder sig via mobiltelefonen. Tilmelding til MySkiStar begynder den 17. oktober, og tjenesten vil være tilgængelig fra den 1. december.

Skiløb som træning

MySkiStar gør det nemmere at komme i form under skiferien. Systemet giver brugeren overblik over, hvor mange faldhøjdemeter, man har løbet, og hvor mange kalorier, man har forbrændt på pisten i løbet af dagen. På den personlige MySkiStar-side vil der også være nyttige træningstips fra en række eksperter, fx medlemmer fra Sveriges og Norges skilandshold.

MySkiStar – kort fortalt:

  • Forbinder SkiPass med nettet via mobiltelefon og computer
  • Gør det nemmere at dele sine skioplevelser via sociale medier
  • Giver et overblik over faldhøjdemeter, toplister og kalorieforbrænding.
  • Gør det muligt at udfordre venner og bekendte
  • Viser, hvor i skisystemet familie og venner befinder sig
  • Sender dig seneste nyt via mobiltelefonen
  • Gør det muligt at se, hvor i skisystemet venner og bekendte befinder sig
  • Giver mulighed for at oprette sjove udfordringer og konkurrencer
  • Kommer med træningstips fra ekspertcoaches som Aksel Lund Svindal

Læs mere: http://www.skistar.com/myskistar

Hvis du vil have mere information om SkiStar, er du velkommen til at kontakte:

Mathias Lindström, markeds- og salgschef, SkiStar

Tlf.: +46 76-125 62 92, e-mail: ml@skistar.com

Karin Peterson, pressekontakt, SkiStar

Tlf.: +46 70-584 61 25, e-mail: karin.peterson@skistar.com

Kort om SkiStar:

SkiStar AB, hvis B-aktier er noteret på Nasdaq OMX Mid Cap Stockholm, ejer og driver skisportsanlæg på alpindestinationerne Sälen, Åre og Vemdalen i Sverige samt Hemsedal og Trysil i Norge. Markedsandelen er 48 % i Sverige, 29 % i Norge og 39 % i Skandinavien som helhed. Kernevirksomheden er alpint skiløb med fokus på gæstens skioplevelse. Derudover drives der skiskole, skiudlejning og udlejning af logi.

Emner

Kontakt

Linda Morell

Linda Morell

Pressekontakt PR-chef SkiStar AB PR och press +46 76 11 860 02

Mindeværdige vinter oplevelser i Sälen, Åre, Vemdalen, Hemsedal og Trysil

SkiStar ejer og driver Skandinaviens fem største alpine skianlæg: Sälen, Åre og Vemdalen i Sverige, Hemsedal og Trysil i Norge samt Hammarbybacken i Stockholm. SkiStars vision er at skabe mindeværdige vinteroplevelser som den førende operatør af europæiske alpindestinationer.

SkiStars skisteder er perfekte rejsemål for aktive livsnydere. Her kan familier og venner nyde skønne dage på skibakkerne. Mange har opdaget glæden ved alpint skiløb, men også den gavn en ferie på skibakken kan gøre, når kroppen skal trænes, batterierne oplades og man vil omgås nære og kære.

Velkommen til vores skisteder i Sälen, Åre, Vemdalen, Hemsedal, Trysil, St Johann i Tyrol samt citybakken Hammarbybacken!