Gå til indhold
SkiStar AB: Vinterens nyheder – endnu sjovere skiferie

Pressemeddelelse -

SkiStar AB: Vinterens nyheder – endnu sjovere skiferie

Til vinter bliver der sat fokus på endnu sjovere skiløb på SkiStars destinationer. En kær gammel kending vender tilbage til fjeldene – årets nyhed er Anders And & Co Winter Games i Sälen. For første gang nogensinde skal Åre agere vært for intet mindre end tre World Cup-løb. I Vemdalen storsatser man på togtrafik og slår dørene op til et helt nyt fjeldhotel. Trysil bygger videre på sidste års hotelsucces, Park Inn Mountain Trysil Resort, og satser på endnu bedre muligheder for at stå på ski og nye skiattraktioner. I Hemsedal får gæsterne mere tid på skibakken takket være nye skioplevelser og udvidede åbningstider. Man fortsætter med sidste års succes, gratistjenesten MySkiStar, for at inspirere gæsterne til at stå endnu mere på ski og have det endnu sjovere i sneen. Årets store nyhed bliver gratis WiFi i udvalgte dele af SkiStars skiområder. 

- Vi oplever en øget interesse for at blive bedre til at stå på ski hos både store og små gæster. Det har vi taget til efterretning, og vi har udviklet en række nye skiattraktioner og nyheder på vores destinationer. Vi håber, at det vil tilføje en ekstra dimension til skioplevelsen, give vores gæster merværdi og gøre det endnu sjovere at stå på ski, siger Linda Morell, som er nordisk PR-chef hos SkiStar AB. 

Sjovere at stå på ski

SkiStars destination storsatser på endnu mere og endnu sjovere skiløb. De populære sneattraktioner, der åbnede i Sälen sidste sæson, bliver videreudviklet og indføres nu også i Vemdalen, Trysil og Hemsedal. Sneattraktionerne er et supplement til det normale skiløb, og de er ganske enkelt blevet udviklet for at gøre det endnu sjovere at stå på ski. Attraktionerne er selvaktiverende og holder åbent i lifternes normale åbningstider. De byder på alt fra skicross-baner og self-timer-baner til parallelslalombaner og big air bags. Denne type attraktioner findes også i Åres parker. I Åre bygger vi videre på lysoplevelsen "I kæmpers fodspor", så der nu også bliver tilføjet en lydside til den populære rute. 

Maksimal skioplevelse i to lande

En af årets store nyheder er, at SkiStar som noget helt unikt tilbyder en pakke med sine to nærtliggende destinationer Sälen og Trysil i én og samme ferieuge. Pakken indebærer, at SkiStars gæster får mulighed for at opleve Sveriges og Norges største skisportsdestinationer i samme uge og med det samme SkiPass. 

SkiStar Experience på samtlige destinationer

Oplevelseskonceptet SkiStar Experience har til formål at give alpine skiløbere merværdi i form af viden, spænding og herlige oplevelser som et ekstra krydderi til deres skiløb. Der bydes på et program, som er spækket med aktiviteter med fokus på eventyr, fællesskab og velvære. Udbuddet omfatter alt fra guidede offpisteture og randonnée-ture til kombinerede ski- og spapakker, og så har børnene mulighed for at stå på ski med en af SkiStars maskotter. SkiStar Experience findes allerede i Åre, Hemsedal og Trysil, og i år tilbyder vi det også i Sälen og Vemdalen med fokus på at give børn og familier en ekstra god oplevelse. 

Mere mad på skibakken – nemt og bekvemt

I Sälen bliver der til den kommende sæson bygget syv nye grill- og rastepladser i direkte tilknytning til skiområdet. Pladserne er udstyret med bænke, borde og grille, hvor gæsterne kan tilberede og spise deres medbragte mad. Medbragt mad kan også spises i Vintras Raststuga, som åbner på Hundfjällstorget. Midt på bakken på Sälfjällstorget åbner en helt ny restaurant, som er bygget af unikt sammenbyggede gamle tømmerlader. Restauranten vil have 100 siddepladser og ægte ski in/ski out-placering. Her kan man nyde frokost og en kop kaffe i dagtimerne, afterski om eftermiddagen og en solid menu i østrigsk stil om aftenen. I forbindelse med at Tandådalen, som åbnede i 1962, fejrer 50-års jubilæum, åbner vi en varmestue i ægte 60'er-stil. I varmestuen, som ligger lige ud til den store bakke, vil gæsterne kunne spise deres medbragte mad eller købe enklere mad og en kop kaffe. Ved siden af varmestuen på Vemdalsskalet bliver der bygget en ny grillplads, hvor man kan spise medbragt mad, og i det nye Hotell Hovde bliver der bygget en restaurant med sportsbar. I Åre har restauranten 720, som ligger midt på bakken lige over Bräcke Fun Park, skiftet ejer, og til den kommende vinter vil restauranten blive udvidet og få en større menu. Restauranten Bramwells Wig Wam, som allerede ligger på skibakken i Tegefjäll, udvider nu med endnu et hyggeligt spisested i Åre Björnen. 

Snegaranti – en tryghed for gæsten

Snegarantien er en service til SkiStars gæster. Den gør, at man trygt kan booke sin rejse lang tid i forvejen og ikke få en dårlig oplevelse, hvis skiforholdene ikke er gunstige, når man besøger destinationen. Til den kommende sæson forbedrer SkiStar snegarantien, som vores gæster sætter stor pris på. Ved at indføre gratis afbestilling og ombooking i perioden fra sæsonstart til hver destinations snegarantidato giver vi alle skientusiaster endnu større tryghed i forhold til at booke tidligt i forsæsonen. 

Videreudvikling af MySkiStar

Årets store nyhed er MySkiStar-servicepoint med gratis WiFi i udvalgte dele af SkiStars skiområder. Her kan man tilmelde sig til MySkiStar og surfe gratis. Brugere, der allerede er tilmeldt, kan på digitalskærme se deres statistik i realtid (antal kørsler, antal faldhøjdemeter, indsamlede pins, udførte udfordringer). Til den kommende sæson lanceres gratistjenesten MyskiStar også i Hammarbybacken. Nu kan stockholmere, der står på ski, nemt teste MySkiStar på hjemmebane og træne til skiferien.

Den meget populære gratistjeneste MySkiStar har siden lanceringen rundet mere end 60.000 registrerede brugere og cirka 1 milliard kørte faldhøjdemeter. Det er det foreløbige facit for den nye gratistjeneste, som det sjovere og mere socialt at stå på ski. MySkiStar gør det muligt at se kørselsstatistik, sammenligne kørsler, udfordre hinanden og se, hvor mange kalorier man forbrænder på skibakken. I sidste sæson blev der forbrændt over 145 millioner kalorier på SkiStars destinationer. Til den kommende sæson fortsætter udviklingen med endnu flere tjenester, som skal give endnu mere inspiration på skibakken. Via MySkiStar vil medlemmerne blandt andet kunne opnå herlig merværdi fra SkiStar ved helt enkelt at stå så meget på ski som muligt.

- Vi er meget stolte over, hvor populær og værdsat MySkiStar er blevet blandt vores gæster. Den gør det sjovere at køre alpint, skaber endnu mere fællesskab på skibakken og gør det tydeligt, at det er sundt for kroppen at stå på ski. MySkiStar er virkelig noget for alle, hvilket ikke mindst understreges af, at det var en 74-årig pensionist, der kørte flest faldhøjdemeter, en mor til to, der indsamlede flest pins, og en studerende, der opnåede flest kørsler.  I denne skisæson er målet at nå op på mindst dobbelt så mange tilmeldte gæster, siger Linda Morell, som er nordisk PR-chef hos SkiStar AB. 

Fakta om MySkiStar:

  • Forbinder SkiPasset med internet og mobiltelefon
  • Gør det nemmere at dele skioplevelser via sociale medier
  • Overblik over antal kørte faldhøjdemeter, toplister og kalorieforbrænding
  • Gør det muligt at udfordre venner og bekendte og oprette sjove konkurrencer
  • Kommer med træningstips fra ekspertcoaches som Aksel Lund Svindal
  • Sender dig seneste nyt om vejr, lifter og skikørsel via mobiltelefonen

Nyheder på SkiStars destinationer

Sjovere skiløb for både store og små i Sälen

Som noget helt nyt kommer Anders And & Co Wintergames i år og byder på et program, som er spækket med sjove aktiviteter for børn. I børnenes Sälen sikrer Valles Verden i Lindvallen og Högfjället samt Vintras Verden i Tandådalen og Hundfjället, at vinteren vil byde på sjove skinyheder for børnefamilierne. Snemanden Valle får sin helt egen nedfart, så man nemt og hurtigt kan komme til Valletorget i Lindvallen. I Hundfjället bygger vi Vintras skiland, som bliver et eventyr i sneen for de allermindste. Her bygger vi også Vintras Rail Park med oplevelsesbelysning, som gør arenaen til et sjovt sted at være, når mørket falder på. Sidste års store nyhed, sneattraktioner, bliver udvidet med nye selvaktiverende attraktioner for store og små.

Experium

I oplevelsesverdenen Experium finder man et stort udbud af eventyr, aktiviteter og underholdning som et supplement til skiferien. Til vinter præsenterer Experium en række nyheder: De kendte kæder O'Learys og Wayne's Coffee flytter ind, og den tidligere caféafdeling bliver bygget om til en helt ny bar. Den interaktive caféforestilling Vrickade Varietéer, som byder på musik, komik og akrobatik, udvider med endnu en forestilling om ugen for at opfylde den store efterspørgsel. 

Fuld fart fremad i Åre

For første gang nogensinde skal Åre agere vært for intet mindre end tre World Cup-løb. Damernes alpine World Cup løber af stablen i december, og i marts er der World Cup i freestyle pukkelpist og – for første gang i Åre – også World Cup i Ski Cross. I sidste sæson valgte SkiStar at anvende nøje gennemtænk belysning af natur og sne til at skabe den mystiske eventyrverden "I kæmpers fodspor" ved siden af liften VM8'eren. Lyskonceptet, som både er blevet prisbelønnet og har fået international opmærksomhed, er baseret på sagnene om de jætter, som siges at have boet på Åreskutan. Til den kommende vinter tilføjes der yderligere lysarrangementer samt lyd i form af otte stationer, hvor sagnene fra en svunden tid vil blive fortalt. Denne vinter satser Åre også lidt ekstra på Duved. Duveds gæster vil få tilbudt et større aktivitetsudbud, og SkiPass-prisen på Duved-kortet vil blive sænket. Som noget nyt kan gæsterne i år også købe et sæsonkort, der kun gælder for Duveds skiområde, som også inkluderer Tegefjäll. Et prisgunstigt alternativ til de gæster, der ikke har behov for hele Åres udbud.

Vemdalen bygger videre

Vinterens store nyhed i Vemdalen er storsatsningen på togtrafik fra det sydlige Sverige. Muligheden for at tage både dag- og nattog giver Vemdalens gæster et komfortabelt rejsealternativ til ferien i fjeldene. Til vinter vil Hovde Hotell slå dørene op til 22 dobbeltværelser samt restaurant med sportsbar. Hotellet er det fjerde af otte planlagte nybyggerier på Vemdalsskalet. Ambitionen har været at bygge et klassisk fjeldhotel med høj trivselsfaktor. Skalet Express, sidste års nye ekspreslift med seks stole i børneområdet, suppleres til vinter med et rullebånd direkte fra parkeringspladsen og op til skiområdet. I Klövsjö åbner der en ny lift med nedfart i forbindelse med det nybyggede Klövsjö Panorama, et lejlighedsbyggeri, som kan huse tre generationer under samme tag.

Trysil videreudvikler sidste års succes

Sidste års store nyhed, Park Inn Trysil Mountain Resort, blev en stor succes. Hotellet har løftet ski in/ski out til helt nye højder. Denne vinter vil tre nedfarter i forbindelse med hotellet få belysning og dermed indgå i aftenkørslen i Fageråsen. Som noget nyt vil der i år også komme sneattraktioner, som gør det endnu sjovere at stå på ski. Det vil være helt nye attraktioner med fart og spænding for hele familien og rig mulighed for at udfordre hinanden. Børneområderne i Turistcentret og Högfjällscentret vil til den kommende vinter blive udstyret med hvert sit nye rullebånd. 

Mere tid på skibakken i Hemsedal

Hemsedal vil i den kommende sæson udvide sine åbningstider ved at lade lifterne holde åbent en timere længere hver dag og skabe flere muligheder for morgen- og aftenkørsel. Hemsedals sneattraktioner, Hemsedals Ski Safari, byder på en række helt nye skiattraktioner, der garanteret vil give de besøgende nogle herlige skioplevelser.  Attraktionerne er selvaktiverende, og man kan deltage i Stjernejagten, som giver mulighed for at vinde flotte præmier. Flere skioplevelser og udvidede åbningstider giver gæsterne mere tid til at stå på ski.  _________________________________________________________________________________

For mere information om SkiStar AB, kontakt gerne:

Linda Morell, nordisk reklam & PR-chef, SkiStar AB
Mobil: +46 76 11 860 02
E-mail:  linda.morell@skistar.com

Linda Wasell, PR-ansvarlig, SkiStar AB
Mobil: +46 70 674 74 74
E-mail: linda.wasell@skistar.com

Emner

Kategorier


Kort om SkiStar:

SkiStar AB, hvis B-aktier er noteret på Nasdaq OMX Mid Cap Stockholm, ejer og driver skisportsanlæg på alpindestinationerne Sälen, Åre og Vemdalen i Sverige samt Hemsedal og Trysil i Norge. Markedsandelen er 50 % i Sverige, 29 % i Norge og 41 % i Skandinavien som helhed. Kernevirksomheden er alpint skiløb med fokus på gæstens skioplevelse. Derudover drives der skiskole, skiudlejning og udlejning af logi.

Kontakt

Linda Morell

Linda Morell

Pressekontakt PR-chef SkiStar AB PR och press +46 76 11 860 02

Mindeværdige vinter oplevelser i Sälen, Åre, Vemdalen, Hemsedal og Trysil

SkiStar ejer og driver Skandinaviens fem største alpine skianlæg: Sälen, Åre og Vemdalen i Sverige, Hemsedal og Trysil i Norge samt Hammarbybacken i Stockholm. SkiStars vision er at skabe mindeværdige vinteroplevelser som den førende operatør af europæiske alpindestinationer.

SkiStars skisteder er perfekte rejsemål for aktive livsnydere. Her kan familier og venner nyde skønne dage på skibakkerne. Mange har opdaget glæden ved alpint skiløb, men også den gavn en ferie på skibakken kan gøre, når kroppen skal trænes, batterierne oplades og man vil omgås nære og kære.

Velkommen til vores skisteder i Sälen, Åre, Vemdalen, Hemsedal, Trysil, St Johann i Tyrol samt citybakken Hammarbybacken!