Pressemeddelelse -

Internationale talere deler gratis erfaring til Social Media Week CPH

I næste uge, fra 23-27 februar, bliver København igen en del af den globale event Social Media Week. Der kommer en række internationale talere til København, for at dele deres viden og indsigt i og omkring Sociale Medier med det danske publikum. Social Media Week er en uges konference hvor man ser på den indflydelse som sociale medier har på vores hverdag, fra politik til kultur og alt der imellem. Det er gratis at deltage i alle events til Social Media Week CPH. 

Oliver Betz fra SAP i Tyskland kommer og deler viden omkring den større magt forbrugerne har fået via sociale og interaktive medier. Erfaringer fra FN’s kampagne ”HeForShe” om hvordan man mobilisere på globalt plan i den rigtige sags tjeneste,bliver præsenteret af Elizabeth Nyamayaro fra UN Women i New York. Der er en snak mellem Alaina Percival, stifteren af Women who Code i San Francisco, og Christiane Vejlø, fra Elektronista og radiovært på Radio 24Syv, omkring de ændringer virksomheder står foran i forbindelse med alle de nye start ups, nye forretningsmodeller og kønsfordelingen inden for teknologi sektoren.

Niklas de Besche vil tale om hvordan man kan få en hel hær af fortalere for ens firma eller produkt, eller det helt modsatte og derved udrette større skade mod firmaet eller produktet. Der vil også være mulighed for at høre mange danske indlægs holdere som f.eks. Overskrift.dk’s indlæg med statistik over hvad danskerne bruger af sociale platforme som f.eks. Twitter, Facebook og LinkedIn. Man kan også høre et spændende indlæg hvordan politiet bruger sociale medier i deres dagligdag, hvor man kan stjæle fra deres strategi på sociale medier. Helt lovligt!

Mulighederne for at tilegne sig viden og erfaring er store til Social Media Week CPH. Alle events er gratis, og det eneste man skal er at skrive sig op til de events man ønsker at deltage i. Der vil udover arrangementet selvfølglig også være rig mulighed for at netværke med andre indenfor branchen eller interesse for den indflydelse sociale medier kan have. I løbet af ugen er der også adskellige workshops, hvor man kan få ”hands on” erfaring. F.eks. hvordan den nyeste teknologi kan bruges til at lave personlige kampagner a la hvad vi har set i Minority Report filmen.

Social Media Week er en del af verdens største konference omkring sociale medier, og afholdes i København for 3. gang. Sidste år var over 8.000 tilmeldt de ca. 100 arrangementer der finder sted hen over ugen, på forskellige lokaliteter rundt omkring i København. I februar finder Social Media Week også sted i Hamborg, Milano, Lagos, Jarkarta, Bangalore og New York. Programmet for København kan ses på http://socialmediaweek.org/copenhagen/schedule/

Social Media Week CPH er fra 23-27 februar med arrangementer alle dage.

For yderlige information

www.socialmediaweek.org/copenhagen

Mads Ehrhardt, CEO, Copenhagen Concept & Social Media Week Copenhagenme@copenhagenconcept.com / Tlf.: 25 63 94 00

Related links

Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • sociale medier
  • linkedin
  • facebook
  • twitter
  • instagram
  • teknologi

Social Media Week er et globalt event, som finder sted fire gange om året. I februar vil dette foregå i København, Lagos, Hamborg, New York, Milano, Jarkarta og Bangalore. Det er 3. gang københavnerne kan tage del i det verdenskendte projekt, og fra den 23. til den 27. februar vil byen summe af digitale og sociale events.

Kontakt

Mads Ehrhardt

Pressekontakt New Media Director, Partner, CopenhagenConcept 25 63 94 00