Pressemeddelelse -

Danske Nikolai Linares vinder sportskategorien ved verdens største fotokonkurrence – Sony World Photography Awards 2016

©Nikolai Linares Larsen: “Næstbedste”, vinder af Sport, den professionelle kategori. Sony World Photography Awards 2016

  • Rekordmange deltagere med 230.103 bidrag fa 186 lande
  • Landsmanden Jens Juul indtager andenpladsen i same kategori
  • Vinderne af L’Iris d’Or og den professionelle kategori afsløret, se www.worldphoto.org
  • Alle vindende og shortlistede værker bliver udstillet på Somerset House i London fra d. 22. april-8. maj 2016
  • Pressebilleder kan hentes på press.worldphoto.org eller Image.net

I dag bliver danske Nikolai Linares udnævnt som vinder af den professionelle sportskategori ved verdens største fotokonkurrence Sony World Photography Awards 2016.

Nikolai Linares, der er født i 1983 og freelancefotograf med base i København, blev udvalgt af dommerne på baggrund af sin serie ‟Næstbedste”, der er en række ærlige portrætter af sølvmedaljevindere, taget lige efter de har tabt finalen i de sjællandske boksemesterskaber i København, marts 2015.

Kåringen fandt sted ved en ceremoni i London, hvor Nikolai Linares og de øvrige 13 vindere i de professionelle kategorier blev fløjet ind sammen med de overordnede vindere af Sony World Photography Awards 2016 og udnævnt foran fotobranchens elite.

Sony World Photography Awards, grundlagt af World Photography Organisation, kårer hvert år verdens bedste fotografier. De har en vigtig stemme i den fotografiske branche og kan dermed forme karrieren for både vindende og shortlistede fotografer. 2016 er niende gang prisen uddeles og med 230.103 bidrag fra 186 lande slog dette år alle tidligere rekorder.

Nikolai Linares er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Fotojournalistik i 2012 og arbejder i dag som freelancefotograf for en bred vifte af danske medier. Han var en del af Sony World Photography Awards ‛Student Focus’ i 2012 og shortlistet i den professionelle sportskategori i 2014.

Nicolai Linares udtaler følgende i forbindelse med kåringen som vinder: ‟Jeg er utrolig glad og beæret over at have vundet sportskategorien ved Sony World Photography Awards. Jeg håber, at min fotoserie vil få folk til at tænke på, at for at blive nummer et, er der også nogen, der skal blive nummer to. Og de folk skal også have respekt, da de oftest har arbejdet ligeså hårdt som vinderne. Men nogle gange er det små faktorer, der afgør hvem, der er bedst lige den dag. En anden dag kunne tingene måske se anderledes ud.”

Landsmanden Jens Juul blev kåret som nummer to i den professionelle sportskategori. Jens Juuls serie ‟Små fightere”, består af en række billeder af unge gymnaster, der træner i København. Billederne fanger den intense atmosfære perfekt samt det rene gåpåmod i de unge gymnasters ansigt.

Værkerne af begge danske fotografer vil blive vist som en del af Sony World Photography Awards’ udstilling på Sommeraet House i London fra d. 2. april – 8. maj 2016. Værkerne vil ligeledes blive publiceret i 2016-udgaven af Sony World Photography Awards’ bog, som kan købes via www.worldphoto.org.


De øvrige vindere:

L’IRIS D’OR – Årets fotograf
Vinderen af titlen L'Iris d'Or – Årets fotograf blev den iranske Asghar Khamseh (f. 1963) for serien ‘Fire of Hatred’.


ART

  • Architecture: Amélie Labourdette, France
    • 2. plads: Hui Zhang, China
    • 3. plads: Stephan Zirwes, Tyskland
  • Candid - Kirstin Schmitt, Tyskland
    • 2. plads: Nick Ng, Malaysia
    • 3. plads: Andrea Rossato, Italien
  • Conceptual - Julien Mauve, Frankrig
    • 2. plads: Alejandro Beltran, Venezuela
    • 3. plads: Barbaros Kayan, Tyrkiet
  • Landscape - Maroesjka Lavigne, Belgien
    • 2. plads: Maoyuan Cui, Kina
    • 3. plads: Stefan Schlumpf, Schweiz
  • Portraiture - Marcello Bonfanti, Italien
    • 2. plads: Fauzan Ijazah, Indonesien
    • 3. plads: Rubén Salgado Escudero, Spanien
  • Staged - Alberto Alicata, Italien
    • 2. plads: Cristina Vatielli, Italien
    • 3. plads: Kristoffer Eliassen, Norge
  • Still Life - Francesco Amorosino, Italien
    • 2. plads: Oliver Schwarzwald, Tyskland
    • 3. plads: Hiroshi Watanabe, Japan


DOCUMENTARY

  • Campaign - Jetmir Idrizi, Kosovo
    • 2. plads: David Chancellor, Storbritannien
    • 3. plads: Antoine Repessé, Frankrig
  • Contemporary Issues - Asghar Khamseh, Iran
    • 2. plads: Kevin Frayer, Canada
    • 3. plads: Simona Ghizzoni, Italien
  • Current Affairs - Angelos Tzortzinis, Grækenland
    • 2. plads: Andrea and Magda, Italy & Frankrig
    • 3. plads: Andrew Burton, USA
  • Daily Life - Espen Rasmussen, Norge
    • 2. plads: Sandra Hoyn, Tyskland
    • 3. plads: Stephanie Sinclair, USA
  • Environment - Kevin Frayer, Canada
    • 2. plads: Li Feng, Kina
    • 3. plads: Lucy Nicholson, Storbritannien
  • People - Kevin Frayer, Canada
    • 2. plads: Filippo Venturi, Italien
    • 3. plads: Alessandro D'Angelo, Italien
  • Sport - Nikolai Linares, Danmark
    • 2. plads: Jens Juul, Danmark
    • 3. plads: Annick Donkers, Belgien


Links

Emner

  • Foto, fotografering

Kategorier

  • swpa 2016
  • foto & digital

Sony er førende producent af produkter inden for lyd, video, foto, spil, kommunikation, nøgleenheder og informationsteknologi til både forbrugere og professionelle. Med en unik global position er Sony førende inden for elektronik- og underholdningsindustrien med musik, film, gaming og online tjenester. Sony leverede i regnskabsåret der endte 31. marts 2015 et resultat på godt 68 milliarder dollars. Læs mere om Sony Global på sony.net og om Sony Danmark på sony.dk.

Kontakt

Bo Pedersen

Pressekontakt Account Manager for Sony - Discus Communications +45 50 40 19 18

Line Holm Hansen

Pressekontakt Head of PR Nordic +45 28 43 84 88