Sådan fanger du de flotteste billeder af mandagens Supermåne

Den norske astrofotograf og Sony Digital Imaging-ambassadør, Ole Salomonsen, deler her sine bedste tips og tricks til at fotografere det sjældne og smukke naturfænomen: Supermånen

På mandag d. 14. november kan man igen opleve det indtagende syn Supermåne, når månen befinder sig på det punkt i sit kredsløb, der ligger nærmest Jorden. Her vil den syne både større og klarere end vi kender det fra en almindelig fuldmåne. Mandagens Supermåne vil optræde i alt tre gange i 2016, hvor denne vil syne størst. Fotoentusiaster behøver ikke vente længe på den næste, som er d. 14. december – man kunne sidst opleve fænomenet d. 16. oktober. Efter denne omgang Supermåne ser vi først fænomenet igen i 2034.

Ole Salomonsen, der er en erfaren og anerkendt astrofotograf, har i samarbejde med Sony udarbejdet en række gode råd til fotoentusiaster, der vil prøve kræfter med det sjældne naturfænomen. Ole Salomonsen skal selv ud at fotografere på mandag. Hans tidligere supermånebilleder har vakt stor international anerkendelse og er blevet vist af bl.a. BBC, National Geographic, NASA, NRK og CNN.

Til mandagens månefotografering benytter Ole Salomonsen selv sit Sony α7R II kamera sammen med et 70-200mm G Master teleobjektiv, men der er andet end udstyr at tænke på, når man vil fotografere månen. Den norske astrofotograf giver her sine bedste tips og råd:

• 1. Planlæg hvor og hvornår

For at det ikke skal blive for mørkt, er det bedst at fotografere månen så tidligt som muligt. Når det bliver for mørkt, bliver kontrasten mellem månen og forgrunden for stor. Det giver udfordringer i forhold til den dynamiske rækkevidde. Når månen er max 1-10 grader over horisontallinjen skulle det være muligt at indfange den med f.eks. personer eller et landskab i forgrunden. Kl. ca. 19.30 vil den være 10 grader over horisontallinjen, hvilket giver et spillerum på omkring to timer fra den står op. Herefter kan man naturligvis fotografere månen alene. Det er bare mere interessant med en forgrund, der sætter det hele i perspektiv. Husk at du også skal bruge tid på at finde det rigtige sted samt planlægge, hvor du skal stå, hvornår du skal stå der osv. Det hele tager tid. Vil du fotografere månen alene, er det til gengæld bedst at vente, til den står så højt på himlen som muligt. Det giver den bedste skarphed i billederne.

• 2. Den rette beklædning

Da der er koldt om aftenen på denne årstid, og månefotograferingen vil kræve at du står stille meget af tiden, er det vigtigt, at du er klædt varmt på. Medbring også noget varmt at drikke og et par varme tæpper.

• 3. Udstyret

Du får brug for et solidt stativ og en fjernbetjening. Bruger du et DSLR-kamera, bør du løfte spejlet før eksponeringen (på spejlløse kameraer fra Sony er dette ikke nødvendigt). Dette er for at minimere vibrationer, der kan påvirke skarpheden og eksponeringen. Når du fotograferer månen med et langt objektiv på stativ, bør billedstabiliseringen desuden slås fra, da dette ellers kan arbejde mod intentionen.

• 4. Sådan fotograferer du

Kameraet skal indstilles til fuld manuel kontrol. Brug RAW eller RAW+JPG. Allerbedst ukomprimeret RAW for at undgå artefakter i efterbehandlingen. Ved at bruge Live View letter du indramningen og kompositionen under de ringe lysforhold, ligesom det også mindsker risikoen for at komme tæt på kameraet og skabe vibrationer. Benyt centervægtet- eller spotmåling, når du skal måle månens eksponering. Blænden er normalt sat til f/8 – f/11 for optimal skarphed. Manuel ISO, typisk ISO 100-800, sommetider højere. Du skal bruge en hurtig lukketid, da månen faktisk bevæger sig ret hurtigt. Sæt den på 1/125-1/500. Brug kameraets lysmåler, om muligt histogrammet, for optimal eksponering. Du kan også bruge ETTR (Exposure To The Right), hvis du mestrer denne teknik. Det giver i sidste ende et renere og teknisk bedre billede. Når du overeksponerer, vil du se et lille histogram bevæge sig en anelse mod højre.

• 5.Efterbehandlingen er vigtig

Giv billedet lidt ekstra kontrast og klarhed, f.eks. for at fremhæve detaljer i månen. Men ikke så meget, at forgrunden forsvinder eller bliver for mørk.

Seks fakta om supermånefænomenet

1. En supermåne optræder, når en fuldmåne eller nymåne befinder sig på det punkt i sit kredsløb, der er nærmest Jorden. Månen kan her synes syv pct. større og 30 pct. mere klar end en gennemsnitlig fuldmåne.

2. Det var først i 1979, at astrologen Richard Nolle definerede fænomenet supermåne.

3. Månen skal være 356.896 km væk fra Jorden for at være ‘super’, hvilket normalt kun sker en gang hver 14. måned.

4. På grund af sin nærhed til Jorden vil månens overflade synes meget større under en supermåne

5. En supermåne fremstår endnu større i december, hvor Jorden er tættest på solen. Dermed trækker Jordens tyngdekraft månen tættere på planeten, så månen virker endnu større og klarere end ved supermånerne på andre tidspunkter af året.

6. Supermåner vil I fremtiden blive mindre, da månen langsomt drejer sig selv ud af Jordens kredsløb og dermed øger afstanden til planeten med 3,8 cm om året.