Pressemeddelelse -

Sony World Photography Awards 2017 er nu åben for tilmelding

Professionelle fotografer og spirende talenter får nu for 10. år i træk mulighed for at deltage i verdens største fotokonkurrence. Flere nye kategorier er tilføjet for at udfordre fotograferne til at lege med deres kreativitet – og så er jagten gået ind på at finde Danmarks bedste fotograf.


Tilmeldingen til Sony World Photography Awards 2017 er netop åbnet, og både etablerede fotografer og nye talenter har mulighed for at vise, hvad de kan. Sony World Photography Awards er velset inden for branchen og kan være med til at forme karrieren for både vinderne og dem, som bliver nomineret.

I 2016 modtog den populære konkurrence mere end 230.000 bidrag fra håbefulde fotografer i 186 lande – det højeste antal nogensinde. Danmark bidrog med 1.014 billeder, og fotografen Nicolai Linares vandt med sin billedserie ‟Næstbedste” i den professionelle sportskategori.

Danske fotografer får desuden mulighed for at kæmpe om at blive landets bedste i ”National Award” konkurrencen. Nominerede til denne vil blive fundet blandt alle danske bidrag i de ti kategorier i den åbne konkurrence. I 2016 vandt Jacob Jepsen med fotografiet ‟Hobo in the shadows”. 

Alle fotografer er velkomne til gratis at tilmelde deres billeder til en af de fire hovedkonkurrencer – Professional, Open, Youth og Student Focus via www.worldphoto.org


Vigtige datoer:

  • Den 5. december 2016 – deadline for tilmeldinger til Student Focus-kategorien
  • Den 5. januar 2017 – deadline for tilmeldinger til Open og Youth-kategorierne
  • Den 10. januar 2017 – deadline for tilmeldinger til Professional konkurrence
  • Den 28. februar 2017 – de nominerede i Professional, Open, Youth og Student Focus vil blive afsløret 
  • Den 28. marts 2017 – vinderne af kategorierne i Open, Youth og National Award vil blive kåret
  • Den 20. april 2017 – Photographer of the Year og vinderne i de professionelle kategorier samt Open, Youth og Student Focus vil blive afsløret ved en ceremoni i London
  • Den 21. april til den 7. maj 2017 - udstilling af alle nominerede billeder i Sommerset House i London

Du kan læse mere om Sony World Photography Awards her. 


Emner

  • Elektronik

Kategorier

  • swpa 2017
  • foto & digital

Kontakt

Bo Pedersen

Pressekontakt Account Manager for Sony - Discus Communications +45 50 40 19 18

Line Holm Hansen

Pressekontakt Head of PR Nordic +45 28 43 84 88