Pressemeddelelse -

Direkte feriefly har topprioritet

Når vi tager på ferie, vil vi flyve direkte til rejsemålet – og ”kun” 59,5 pct. siger, at de er aktive på de sociale medier i ferien.

18,8 pct. vil i 2017 bruge flere penge på deres sommerferie, mens 6,7 pct. vil bruge færre – 45,8 pct. rejser sammen med deres nærmeste familie, og kun fem pct. rejser alene.

Det er nogle af de svar, som Spies fik, da de spurgte ca. 35.000 medlemmer af deres Rejsepanel om deres rejsevaner i år.

- Ligegyldigt om man rejser på sol- eller storbyferie, så er det vigtigt med direkte fly til rejsemålet. Og børnefri hoteller vinder stadig frem – ca. 40 pct. siger ”nej tak” til ”bomber” i poolen og ”ja tak” til at kunne høre, når de bladrer i deres bog i liggestolen, siger kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

Deltagerne i undersøgelsen kunne vælge mellem 11 prioriteter og sætte kryds ved fem af dem.

VORES PRIORITETER PÅ FERIEN

Ferier uden børn:

  • 60,7 pct. vægter hotellets beliggenhed
  • 59,8 pct. vil flyve direkte
  • 48,3 pct. ønsker havudsigt

Kun 4,8 pct. siger, det er vigtigt at kunne tale ens eget sprog med personalet.

Ferier med børn:

  • 51,7 pct. vil flyve direkte
  • 25,3 pct. ønsker børnepools på hotellet
  • 16,9 pct. ønsker, at værelset er tilpasset børn

Kun 4,9 pct. synes, det er vigtigt med en guide, der kan give gode råd og tips. 11,7 pct. ønsker lokale restauranter på hotellet.

Storbyferie:

  • 59,6 pct. ønsker en god beliggenhed på hotellet
  • 57,8 pct. vil flyve direkte
  • 37,8 pct. vægter muligheden for oplevelser

Kun 9,7 pct. siger, det er vigtigt med en guide, der kan give gode tips og råd – og 21,2 pct. har fokus på en seng med behagelige dyner og puder.

Yderligere information: Kommunikationschef Torben Andersen, tlf. 40 59 47 00.

Emner

  • Turisme

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia. Thomas Cook Group plc er noteret på Børsen i London og selskabets ca. 22.000 ansatte opererer i over 200 lande. Thomas Cook Group Airlines, der bl.a. tæller Condor i Tyskland, Thomas Cook Airlines i Storbritannien og Thomas Cook Airlines i Belgien, er med 90 moderne og miljøvenlige fly Europas 11. største flyselskab.

Kontakt