Pressemeddelelse -

Krydstogtfeberen har tag i danskerne

I år vil lidt over 40.000 danskere stå til søs på et krydstogt. Det er en stigning på op mod 15 pct. siden 2014. På verdensplan vil op mod 24 millioner i år vælge denne ferieform. Fire ud af 10 vil boltre sig i Caribien, mens to ud af 10 vil sejle Middelhavet tyndt.

Der har været mange fordomme forbundet med det at rejse på krydstogt, men de fleste er godt på vej til at forsvinde. Rejsearrangøren Spies mærker klart den øgede efterspørgsel efter ferier til søs.

- Vi har fordoblet salget hvert år, siden vi lancerede vores krydstogtpakker i 2014, fortæller Spies’ kommunikationschef Torben Andersen. - Salget af krydstogtferier til sommer viser foreløbig en vækst på 41 pct. sammenlignet med samme tid i fjor.

Sommerferien er højsæson for familieferier. - Stik imod hvad mange tror, så er et krydstogt perfekt for børnefamilier. Det er der stadig flere, der får øjnene op for, fortsætter Torben Andersen.

Krydstogtpakkerne fra Spies inkluderer ud over selve krydstogtet også fly og nødvendige hotelovernatninger i forbindelse med krydstogtet.

- At vi har gjort det nem at bestille et krydstogt på vores hjemmeside, har nok også haft stor betydning for efterspørgslen hos os, mener Torben Andersen.

De mest populære rederier hos Spies er Royal Caribbean Cruise Line (RCCL) og Celebrity Cruises med en markedsandel på 53 pct. Begge indgår i RCCL-koncernen. Spies sælger også krydstogter med Costa Cruises og Norwegian Cruise Line.

Februar er vinterens mest populære krydstogtmåned, og lige nu er det Caribien, Dubai og Maldiverne, som er de mest efterspurgte rejsemål. I sommerhalvåret er det juli, som har flest rejsende, og her er det Middelhavet, som tiltrækker flest krydstogtgæster.

Spies vil gerne være med til at aflive en af myterne omkring krydstogter, nemlig at rejseformen egner sig bedst til rige pensionister med blåt hår. Foreløbig viser salget nemlig, at en ud af tre krydstogtgæster i den kommende sommer er under 29 år. Rejsearrangøren kan samtidig se en stigning på 15 pct. i antallet af børn i forhold til i fjor.

Top 5 udrejsebyer

  1. Barcelona
  2. Fort Lauderdale
  3. Miami
  4. Venedig
  5. Rom

Top 5 skibe

  1. Costa Diadema
  2. Costa Deliziosa
  3. Harmony of the Seas
  4. Celebrity Reflection
  5. Rhapsody of the Seas

Top 5 krydstogtområder

  1. Det vestlige Middelhav
  2. Det vestlige Caribien
  3. Det østlige Caribien
  4. Det østlige Middelhav
  5. Det Indiske Ocean

Læser-/journalistservice – hvis du vil videre:
Læs alt om Spies’ udvalg af krydstogter: https://www.spies.dk/krydstogter

Yderligere information: Produktchef Carlos Cebrian, tlf. 26 14 26 93, eller kommunikationschef Torben Andersen, tlf. 40 59 47 00.

Emner

  • Turisme

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia. Thomas Cook Group plc er noteret på Børsen i London og selskabets ca. 22.000 ansatte opererer i over 200 lande. Thomas Cook Group Airlines, der bl.a. tæller Condor i Tyskland, Thomas Cook Airlines i Storbritannien og Thomas Cook Airlines i Belgien, er med 90 moderne og miljøvenlige fly Europas 11. største flyselskab.

Kontakt