Pressemeddelelse -

Lyko Group AB investerer i nyt omnichannel-lager fra SSI Schäfer

Den svenske virksomhed Lyko Group AB, en af Nordens førende omnichannel-specialister inden for hårpleje- og skønhedsprodukter, har netop indgået en aftale med SSI Schäfer om realiseringen af et nyt, automatiseret distributionscenter i Vansbro, Sverige. Det nøglefærdige projekt, som skal huse omkring 50.000 forskellige skønhedsprodukter, kommer blandt andet til at bestå af et effektivt Cuby shuttle-system, ergonomiske arbejdsstationer og logistiksoftwaren WAMAS®.

Lykos førende markedsposition styrkes gennem stærk vækst i Sverige og Norge både online og såvel som via deres 38 detailbutikker. For at følge med den stærke vækst og håndtere de mange artikler i sortimentet vil Lyko nu øge effektiviteten i deres lagerprocesser ved at investere i et nyt distributionscenter. Det nye center skal være med til at sikre, at Lyko kan ekspandere samtidig med, at de fortsat kan yde deres kunder en god service.

Det nye distributionscenter på ca. 10.000 m² bliver realiseret af SSI Schäfer, en af verdens førende leverandører af lager- og logistikløsninger. Centret kommer til at huse et shuttle-system med fem gange, som kan håndtere de ca. 50.000 forskellige skønhedsprodukter i Lykos sortiment. Arbejdsstationerne, som installeres i centret, er af typen ergonomics@work!® - en arbejdsstation efter vare-til-person-princippet, som lever op til alle sundheds-og sikkerhedskrav. Et conveyor-system til kasser vil skabe en effektiv forbindelse mellem de forskellige lagerområder. Desuden vil logistiksoftwaren WAMAS® fra SSI Schäfer koordinere de transparente lagerprocesser.

Samarbejdet med SSI Schäfer gør det muligt for Lyko at øge deres produktivitet og lagerkapacitet betydeligt, forbedre plukkeevnen og samtidig få et enkelt system med konsistente og strømlinede lagerprocesser.

Logistik- og indkøbschef hos Lyko, Anna Persson fortæller: "SSI Schäfer præsenterede os for et stærkt koncept med en stor grad af fleksibilitet. I kombination med et fremragende samarbejde var det hovedårsagen til, at vi valgte SSI Schäfer som systemleverandør til vores nye logistikcenter i Vansbro."

Det nye center forventes at blive sat i drift i begyndelsen af 2020.

Related links

Emner

  • Teknologi, generelt

Kategorier

  • lyko
  • ssi schäfer
  • cuby
  • shuttle-system
  • automatiske lagerløsninger
  • intern logistik
  • lagerlogistik
  • lager

SSI Schäfer A/S, Hadsund, er et datterselskab af den tyske SSI Schäfer-gruppe. SSI Schäfer-gruppen er verdens førende leverandør af modulære lager - og logistikløsninger. Virksomheden har over 10.500 ansatte fordelt på hovedkvarteret i Neunkirchen i Tyskland, mere end ti produktionssteder samt 70 afdelinger verden over. SSI Schäfer udvikler og implementerer innovative industritilpassede løsninger til sine kunders individuelle behov på seks kontinenter. Derfor spiller SSI Schäfer en central rolle i udformningen af fremtidens interne logistikløsninger.

SSI Schäfer designer, udvikler og producerer løsninger til lagerbygninger, distributionscentre, fabrikker, værksteder samt kontorer. Virksomhedens portefølje omfatter manuelle og automatiserede løsninger til lagring, pluk og sortering, løsninger inden for conveyorsystemer, samt teknologier til affaldshåndtering. Samtidig er SSI Schäfer også en førende leverandør af modulær software til det interne materialeflow. SSI Schäfers IT-afdeling med over 1100 ansatte udvikler højeffektiv software. Medarbejdernes stærke kompetencer betyder, at de er i stand til at give kunderne god og grundig rådgivning med hensyn til den bedst mulige kombination af software og udstyr til intern logistik. SSI Schäfers brede udbud af IT-løsninger, som blandt andet omfatter virksomhedens eget WMS, WAMAS®, samt SAP-produkter, sikrer problemfri overvågning af alle lager- og materialeflowprocesser.

SSI Schäfers løsninger forbedrer produktiviteten og effektiviteten i kundernes organisationer – ikke mindst gennem den nøjagtige overvågning, visualisering og analyse af operationerne, som gør det muligt at optimere proaktivt og præventivt.

SSI Schäfer er som international virksomhed i stand til at tilbyde avancerede, nøglefærdige one-stop løsninger over hele verden. Virksomhedens omfattende portefølje omfatter udvikling, planlægning, rådgivning samt kundespecifik after sales og vedligeholdelse.

For yderligere information se: www.ssi-schaefer.com/da-dk