Pressemeddelelse -

Ordrehåndtering i højden

Kina bliver med rette kaldt verdens hovedstad for e-handel. På Singles’ Day* blev der købt for over 9,3 milliarder US$ hos Alibaba – Kinas førende onlineforhandler. Det er næsten det dobbelte af den samlede omsætning for Black Friday og Cyber Monday i USA tilsammen. ”E-handel er i Kina vokset mere end forventet de seneste tre til fem år. Det kinesiske marked har overhalet de andre lande med flere længder,” fortæller Zhou Yue, der er chefdesigner og COO hos SKU360 – et gigantisk tredjepartsdistributionscenter for e-handel, og fortsætter: ”Små virksomheder kan have flere tusinde ordrer dagligt. På Singles’ Day – Kinas største salgsdag – kan ordretallet ligge på det 200-dobbelte. Sådan ser virkeligheden ud her hos os.”

SKU360 er en del af DuLong Group og ligger i Songjiang District, et udkantsdistrikt til Shanghai. Shanghai står, som Kinas kommercielle hjerte, for næsten en tredjedel af Kinas e-handelsomsætning. Fra sin beliggenhed kan SKU360 sikre 24-timers levering inden for en radius af 1.000 km. Med sine 90.000 m² er det Kinas største og mest avancerede distributionscenter for e-handel. Her kan der håndteres over 500.000 SKU’er. For at kunne garantere hurtige leveringer på de mange online-køb blev følgende behov præciseret under planlægningen: kompakt opbevaring med udnyttelse af den tilgængelige plads, ordrehåndtering med op til 120.000 ordrer/dag og en gennemløbstid på to timer, ordrehåndteringsrater på 1.100/time og en fejlrate, der nærmer sig nul.

Da ordreplukningen i et e-handelslager er særligt udfordrende udviklede SSI Schäfer en automatisk kompletløsning, der dækker hele processen fra varemodtagelse over plukning til emballering og forsendelse. I løsningen indgår et højlager med 6.440 pallepositioner til den kompakte opbevaring af bufferbestanden og et automatisk miniload-lager til 144.300 lokationer. Miniload-lageret sikrer en effektiv opbevaring af kasserne samt ordreafvikling, plukning og opfyldning. Derudover blev der installeret 24 Schäfer Carousel-systemer med 37.700 lokationer og en plukningsrate på 1.000 pluk/ time til enkeltstykplukning i højhastighedsområdet samt A-Frame-plukningsautomater til små kollis. Derudover er der en manuel plukkezone med R 3000-hyldereoler til langsomtgående varer. Efter plukningen transporteres produkterne videre til Pick-to-Tote-arbejdspladser ved hjælp af conveyorteknikken, inden de når emballerings- og forsendelsesdelen. De enkelte anlæg styres af SSI Schäfers logistiksoftware, WAMAS®.

*Dag for singler, der fejres den 11. november

Related links

Emner

  • Teknologi, generelt

Kategorier

  • miniload
  • scs
  • hyldereoler
  • wamas
  • conveyor
  • pick-to-tote
  • e-handel
  • sku360
  • automatiske lagerløsninger
  • intern logistik
  • lagerlogistik
  • lager