Pressemeddelelse -

Så effektiv kan logistik være

Med den patenterede 3D-MATRIX Solution® føjer SSI Schäfer en ny dimension til automatiseredelagersystemer. Lagring, bufferlagring og sekvensering i ét og samme system.

Det modulopbyggede koncept tilvejebringer yderst dynamiske systemløsninger til lagring og plukning af enkeltartikler, kartoner og hele paller. De første referenceanvendelser understreger: Med 3D-MATRIX Solution fra SSI Schäfer opnår brugere på tværs af alle brancher en tydelig forøgelse af effektiviteten og dermed langsigtet investeringsafkast.

Konventionelle anlæg er som regel designet til outfeed i kortsiderne af gangene (x-aksen). Den lodrette vej til conveyorniveauet på y-aksen varetages af pallekraner eller vertikale hejs. Den umiddelbare tilgang til lokationerne (z-aksen) sker via en retriever på kranerne eller shuttle-fartøjet, som fjerner lastbærerne fra pladserne og videregiver dem til conveyorsystemet eller såkaldte transferpladser. Lagerets samlede materialeflow løber via disse få outfeedpunkter og -komponenter. Dermed bliver systemets dynamik begrænset af transferpladserne samt ydeevnen for hejsene og conveyor-loopsene.

Løsningen: 3D-MATRIX Solution. De anvendte transportmidlers bevægelser inden for lageret langs akserne X, Y og Z sker konsekvent adskilt og parallelt. Systemkonceptet til lagerkasser, lagdelte bakker og paller arbejder med forskellige shuttle-systemer. De rekvirerede pakningsenheder indstilles og bufferlagres på transferpladser ved de vertikale hejs. Disses individuelle tilgang til transferpladserne muliggør en sekvensering i udlagringen og en lastafhængig indlagring. Plukke- og forsendelsespladserne, hvis antal kan konfigureres næsten helt frit, kan i kraft af denne anordning forbindes individuelt og forsynes i tilpassede sekvenser. Alle udlagringer sker dermed uden gruppering og udelukkende for den tilknyttede arbejdsplads. Dermed kan lagerpladsen udvides på fleksibel vis i længden, bredden og højden – uden at det samlede systems funktionalitet skal ændres.

Der bliver mulighed for en ubegrænset tilgængelighed under løbende drift af anlægget, hvilket forenkler vedligeholdelsesopgaverne betydeligt. Udvidelsestrinnene kan i den forbindelse uden problemer indarbejdes i it-systemet til lagerstyring. Og mere til: Som følge af designet af 3D-MATRIX Solution overtager lagersystemet det fulde sekvenseringsarbejde. SSI Schäfers shuttle-enheder har adgang til det maksimale antal lokationer. Det fleksible antal hejs øger det mulige antal transferpladser.

Således sker der ikke blot en frakobling af lagermaskine og plukkestation – der skabes en forløbsbuffer på op til én time. Dermed udlignes ubalancer i ordre og artikelstrukturen.

Ud over drikkevareproducenten Gerolsteiner- Brunnen GmbH & Co. KG, Migros-Verteilbetrieb Neuendorf AG og levnedsmiddelforhandleren ES3 LLC i USA benyttes det innovative koncept også af modesmykkeforhandleren beeling GmbH og supermarkedskæden Lidl.


Related links

Emner

  • Teknologi, generelt

Kategorier

  • 3d-matrix solution
  • automatiske lagerløsninger
  • intern logistik
  • lagerlogistik
  • lager


Relateret materiale