Pressemeddelelse -

WAMAS® software fra SSI Schäfer styrer også ved arktiske temperaturer

5.000 pallepladser og 76.000 bakkepladser hos schweiziske Pistor AG styres af WAMAS software fra SSI Schäfer.

SSI Schäfer har nu for tredje gang leveret en logistikløsning som totalleverandør til Pistor AG. Pistor AG er den førende handelsvirksomhed for bageri-konditori-chokolade branchen i Schweiz og en stor grossist inden for den gastronomiske sektor. I 1997 implementerede de logistiksoftwaren WAMAS, i 2011 tog de et nyt distributionscenter i brug, og nu har de fået et logistikcenter til ferskvare- og dybfrostområdet.

I den over 5.000 m2 store ”Ice Cube”, som Pistors nye dybfrostlager kaldes, varetager WAMAS den operative ledelse og styringen af vareflowet i logistik- og supportprocesserne. WAMAS styrer over 5.000 pallepladser og 76.000 bakkepladser, og det hele sker ved -24 °C.

De varer, som leverandørerne leverer på paller, registreres i WAMAS ved varemodtagelsen ved hjælp af mobile terminaler og transporteres derfra videre til fryseområdet med et conveyorsystem til paller. Her indlagres varerne i dobbeltdybde i det nye pallehøjlager med to krangange.

På ompakningsstationerne flyttes varerne manuelt fra pallerne over på bakker. Kraner af typen Schäfer Miniload Crane (SMC 1) indlagrer derefter disse bakker i et automatisk miniloadlager med 12 krangange.

Hjertet i det nye anlæg er vareudleveringsprocessen. Til udlevering på rullecontainere bliver bakkerne udlagret efter ordre fra det automatiske miniloadlager. Bufferbaner transporterer dem til sorteringsenheden, hvor de, styret af WAMAS, ankommer til emballeringsstationen i en defineret rækkefølge. Med den automatiske tilførsel af varerne fra miniloadlageret til de ergonomiske emballeringsstationer er det i dag muligt at placere emballeringsstationerne i det positive temperaturområde (+1 °C) og på den måde skabe et bedre arbejdsmiljø. Takket være den effektive pakning af rullecontainerne befinder de dybfrosne produkter sig kun i det positive temperaturområde i kort tid, og kølekæden kan derfor bevares ubrudt.

”På trods af den store kompleksitet, automatiseringsgraden, lave temperaturer og omfattende myndighedskrav blev der fundet en rigtig god løsning til projektet i Rothenburg”, udtaler Richard Betschart, logistikchef hos Pistor AG.

Related links

Emner

  • Industri, produktion

Kategorier

  • dybfrostlager
  • dybfrost
  • ssi schäfer
  • conveyer
  • lagerstyring
  • logistik løsning
  • pistor ag
  • logistiksoftware
  • wamas
  • smc kran
  • miniloadkran
  • automatiske lagerløsninger
  • intern logistik
  • lagerlogistik
  • lager