Pressemeddelelse

Det ultimative Stanley FatMax vaterpas til professionelle

Selv når dette vaterpas udsættes for en særdeles hårdhændet behandling sikrer den ekstreme styrke i den kraftige I-profi,l at håndværkeren kan være sikker på, at vaterpasset holder hvad det lover.

Hvis du er håndværker, så ved du at der er to ting som er vigtige, når du køber et nyt vaterpas. Først og fremmest skal dit nye vaterpas være nøjagtigt, så du kan levere en ordentlig kvalitet til dine kunder. Næsten ligeså vigtigt er det imidlertid, at du med sikkerhed ved at vaterpasset stadig holder sin nøjagtighed, hvis det tager sig en tur ned fra et tag eller stillads. Mange håndværkere har sikkert prøvet at købe et nyt vaterpas blot fordi en lille spirende usikkerhed har bidt sig fast – kan jeg nu også stole på mit vaterpas efter jeg tabte det?

Da Stanley designede sit nye FatMax I-Profil vaterpas var visionen at skabe et produkt, som enhver håndværker vil opleve som det ultimative vaterpas. Fra sine utallige besøg på byggepladser i Norden og i hele Europa, havde Stanley en ganske god viden om hvad der skulle fokuseres på.

Stanley valgte at konstruere det nye vaterpas i en meget kraftig I-Profil af aluminium med en godstykkelse på hele 3 mm. I forhold til andre standard håndværkervaterpas giver dette en ekstremt stor styrke, som kan modstå kraftige påvirkninger ved fald og vridning. En yderligere fordel ved en I-profil er, at der ikke opsamles vand inde i profilen som kan erodere vaterpasset og skabe unøjagtigheder omkring libellerne.

En særlig finesse ved det nye Stanley FatMax vaterpas er, at libellen er lagt ind i I-profilen uden at den øverste anlægsflade brudt. Det betyder, at der kan streges ubrudt i hele vaterpassets længde. Vaterpasset er konstrueret til en nøjagtighed på 0,5 mm/m på den nederste primære anlægsflade. Dette er den tolerance som sikrer, at alle almindelige arbejdsopgaver kan udføres med den nødvendige præcision. For at sikre et 100% rent og præcist anlæg, er den nederste anlægsflade på vaterpasset præcisionsfræset til det endelige mål.

Begge anlægsflader har en rille i vaterpassets længderetning, som sikrer et 100% parallelt anlæg mod runde emner eller hjørner.  Det nye Stanley FatMax vaterpas er desuden forsynet med praktiske håndtag, så man har et sikkert greb om vaterpasset, ligesom der er monteret kraftige endestykker i stødabsorberende gummi , der beskytter vaterpasset yderligere mod slag og stød.

Det nye Stanley FatMax I-Beam vaterpas leveres i alle de mest populære længder:

XTHT1-42131 - STANLEY FATMAX I BEAM LEVEL 60cm
XTHT1-42134 - STANLEY FATMAX I BEAM LEVEL 120cm
XTHT1-42138 - STANLEY FATMAX I BEAM LEVEL 180cm
XTHT1-42132 - STANLEY FATMAX I BEAM MAGNETIC LEVEL 60cm
XTHT1-42135 - STANLEY FATMAX I BEAM MAGNETIC LEVEL 120cm
XTHT1-42140 - STANLEY FATMAX I BEAM MAGNETIC LEVEL 180cm
XTHT1-42139 - STANLEY FATMAX I BEAM MAGNETIC LEVEL 200cm


Emner

  • Bygning, ejendom

Kategorier

  • nøjagtighed
  • præcision
  • byggeplads
  • bygge
  • vaterpas
  • værktøj
  • stanley fatmax
  • stanley

Stanley Black & Decker er verdens største producent af el-håndværktøj. Mærket Stanley er rettet mod både forbrugere og det professionelle marked. Stanley håndværktøj har siden 1843 fungeret som en garanti for kvalitet, innovation og tradition til den rigtige pris. Gennem sine innovative produkter og høje standarder har Stanley haft stor succes, og vist en unik kombination af tradition, innovation og tradition til den rigtige pris. Gennem sine innovative produkter og høje standarder, har Stanley haft stor succes og vist en unik kombination af tradition og innovation. Stanley investerer og ekspanderer for at opfylde brugernes behov. Ved at introducere nye produktgrupper er Stanley’s sortiment og ekspertise støt voksende.