Pressemeddelelse -

Fliserne klar til prestigefyldt tunnelprojekt

For nylig blev en vigtig del af det kombinerede vej- og tunnelprojekt, Nordhavnsvej i Københavns Kommune, aftalt med STARK. Kæden skal levere de fliser, der skal beklæde vægge i den kommende tunnel, der skal binde den nye bydel, Nordhavn, sammen med København.

STARK Frederiksberg begynder at levere de 6000 m2 fliser, når byggeriet af Nordhavnstunnelen når til næste fase, hvilket er i løbet af denne måned. Fliserne er en væsentlig del af projektet og skal bruges til beklædning i tunnellen ved Nordhavnsvej i København. Bag ordren ligger et stort arbejde i at sikre at alle krav bliver overholdt og at der er den fornødne viden tilgængelig. 

”Bygherren, Københavns Kommune, har stillet høje tekniske krav til både producent og leverandør. Vi havde et godt produkt og kombineret med den store ekspertise, vi har i STARK, lykkedes det os at få ordren i hus. Byggeriet er Københavns Kommunes til dato største anlægsprojekt, så det er lidt af et prestigeprojekt for alle parter,” fortæller Peter Burrild, flisekonsulent i STARK Frederiksberg.

Ordren er en del af første etape. Forude venter endnu 11 etaper af byggeriet, som offentligheden uden tvivl vil holde øje med.

Emner

  • Byggeindustrien, branchespørgsmål

Kategorier

  • byggemarked
  • byggeri
  • nordhavnstunnel
  • københavn

STARK er med en årlig omsætning på 6,3 milliarder kroner Danmarks største leverandør til byggeriet. Kæden beskæftiger cirka 2.400 medarbejdere og er landsdækkende med 90 byggemarkeder i Danmark og Grønland. STARK er en del af DT Group A/S, der er Nordens største distributør af byggematerialer.

Kontakt

Anette Work

Pressekontakt PR- og Eventkoordinator 82 52 34 10

Jesper Gaarde

Pressekontakt Marketingdirektør 82 52 34 08