Pressemeddelelse

Indstil nakkestøtten rigtigt og undgå piskesmældsskader

2012-06-28 09:00
Indstil nakkestøtten rigtigt og undgå piskesmældsskader

Som led i kampagnen "Red nakken – Støt hovedet" vil frivillige fra foreningen PTU og GF Forsikring fredag den 29. juni  mellem kl. 15 og 19 vise bilisterne, hvordan man indstiller nakkestøtten, så man undgår piskesmældsskader.

Det sker på Statoil stationerne i Slet og på Randersvej i Århus samt på motorvejsstationerne Ustrup Vest på Den sønderjyske motorvej og Tuelsø Nord, Sorø, på Vestmotorvejen. 

8 ud af 10 bilister indstiller nakkestøtten forkert
Mange glemmer helt at indstille den eller tror, at den skal støtte nakken. Men det er en misforståelse, for nakkestøtten skal støtte hovedet. Korrekt indstillet nedsætter det risikoen for piskesmældsskader, som hvert år rammer mellem 7.000 og 15.000 personer. 

Kom forbi fredag den 29. juni
Kom forbi en af de fire Statoil stationer på fredag og hør mere eller gå ind på www.rednakken.dk og se, hvor enkelt og hurtigt det er at indstille hovedstøtten i din bil.

PTU – Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede – har modtaget GF Forsikrings Sikkerhedspris 2012 for at gennemføre kampagnen.

Kategorisering

Emner:
Detailhandel
Miljø, energi
Tags:
nakkestøtte
piskesmæld
ptu
servicestation
statoil
statoil fuel & retail

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar