Pressemeddelelse -

Efter 62 gange rundt om jorden – Stena Scanrail tager sin sidste rejse og erstattes af Stena Gothica.

I dag, tirsdag den 25.august kl. 12.45 fra Göteborg og kl. 17.30 fra Frederikshavn, er det tid til de sidste afgange med den legendariske og tro tjener Stena Scanrail, som har sejlet på linjen siden 1987. Samme dag tager M/V Ask, som skifter navn til Stena Gothica, over på linjen og sejler sin første tur kl. 22.15 fra Göteborg og 03.00 fra Frederikshavn.

Beslutningen om, at Stena Scanrail skulle stoppe med at sejle på linjen mellem Frederikshavn og Göteborg, blev taget i forbindelse med forhandlingen om Stena Lines placering i Göteborgs havn, da muligheden for at anvende Kvillepiren i Frihavnen forsvandt, da der i fremtiden skal bygges boliger der.

Siden begyndelsen d. 7. december 1987 har hun taget 25.797 rejser, hvilket svarer til 1.341.444 sømil, 2.484.354 kilometer eller 62 gange rundt om jorden.

"Scanrail var tilpasset til Kvillepiren, og det er hovedårsagen til, at vi tog beslutningen om at erstatte hende. Det er en æra, som nu er slut, og det er klart, at det føles lidt vemodigt. Dog skal vi ikke glemme, at det, der nu sker, er en positiv udvikling af linjen, da vi med Stena Gothica har et større og mere moderne RoPaxfartøj", siger Magnus Hallberg, linjechef for Business Region Skandinavien.

Forud for opstarten af linjen blev ScanRail i 1986 bygget om til togfærge, og mellem 1987 og 2008 var hun et vigtigt led i transporten af jernbanegods mellem Sverige og Danmark. I 2012 blev ScanRail ved en tilfældighed igen brugt som togfærge, da 20.000 ton skinner og to diesellokomotiver skulle transporteres til Danmark med jernbane til en reparation af en jernbanebro over Limfjorden, som var blevet påsejlet.

"Hun har været en tro tjener i mange år og har været en meget vigtig del af vores trafik mellem Sverige og Danmark, både når det gælder traditionel fragt og transport på jernbane. Jeg vil gerne takke alle de kvalificerede medarbejdere, som har taget sig så godt af hende gennem årene og ønske dem, der nu går over til Stena Gothica, held og lykke", siger Stena Lines ejer og administrerende direktør Dan Sten Olsson.

M/V Ask vil i slutningen af september, efter et kortere værftsophold, skifte navn til Stena Gothica og vil fra og med den dag sejle under svensk flag. Personalet, som har arbejdet på Scanrail, flytter med over og kommer til at arbejde på det nye fartøj fra starten. Stena Gothica skal sejle fra Majnabbekajen og lægge til ved den såkaldte Travemündeposition, hvor Stena Carrier og Stena Freighter tidligere lagde til.

Fakta Stena Gothica

Bygget: 1982 af Nuovi Cantieri Aquania S.P.A. Marina De Carra, Italien

Længde: 171 meter

Bredde: 25 meter

Dybde: 5,40 meter

Maskineri. To Wärtsilä-Vasa 12 V32E dieselmotorer, effekt 9840 kW

Fart: 17,5 knop

Lastkapacitet: 1.598 længdemeter

Fakta Stena Scanrail

Bygget: 1973 af Van der Gissen - de Noord, Krimpen a/d IJssel, Holland (Skroget). Færdigbygget på Capelle a/d IJssel, Ijssel, Holland.

Længde: 141 meter x

Bredde: 19 meter

Dybde: 5,94 meter

Maskineri. To Werkspoor-Amsterdam TM 410 dieselmotorer. Effekt 5300 kW.

Fart: 18 knop

Lastkapacitet: 900 længdemeter

Stena Line, Göteborg

25 august, 2015

Emner

  • Rejser

Kategorier

  • færge
  • stena line ask
  • fragt
  • fragtfærge
  • scanrail
  • frederikshavn-göteborg

Stena Line er en international transport- og rejsevirksomhed og et af verdens største færgerederier. Stena Line har 24 strategisk beliggende færgeruter i Skandinavien, omkring Storbritannien og i de baltiske lande. 

Den samlede flåde består af 38 moderne færger. I 2013 rejste over 14,6 million passagerer med koncernens færger, og der transporteredes 3 millioner biler og 2,0 millioner fragtenheder.

Kontakt

Jesper Waltersson

Head of Communications +46 (0) 704 85 85 32