Pressemeddelelse -

Få glade børn på bilferien med tablet og mobil

Af alle de danskere, som planlægger at tage på bilferie i år, rejser hele 39 procent med børn. Det bedste ved at tage på ferie med børnene er ifølge forældrene, at de får mulighed for at besøge steder, de ellers ikke ville have besøgt, og at ferien styrker sammenholdet i familien. Mange oplever det dog som en udfordring at underholde de små i bilen. Her er tablet og mobiltelefon en stor hjælp. Seks ud af ti danskere angiver nemlig, at det er disse ting, der sikrer, at børnene trives på rejsen. Det kan læses i årets nummer af Stena Lines Bilferierapport.

Besøg på steder, man ellers ikke ville have besøgt, og at børnene bidrager til latter, leg og et stærkere familiesammenhold, er nogle af grundene til, at bilferie er så populært blandt danske børnefamilier. Af de 24 procent af danskerne, der planlægger at tage på bilferie i år, planlægger knap fire ud af ti ferie med børn.

Bilferie med børn byder dog også på udfordringer. Ifølge danskerne er den mest almindelige udfordring at få plads til det hele i bilen. Men er der noget, de danske familier ikke må glemme at tage med på ferien, så er det tablet'en eller mobilen med adgang til spil og film. En anden udfordring består nemlig i at underholde børnene i bilen, og ifølge seks ud af ti danskere, er det netop spil og film, der sikrer, at børnene har det godt på rejsen. Også musik og snacks er med til at holde de små i godt humør, angiver henholdsvis 45 og 40 procent.

– Både tablet og mobil bruger batteri, og det kan derfor være en fordel at investere i en oplader, som kan bruges i bilen. Det er også en god idé at medbringe masser af god musik og underholdning på rejsen. Vores undersøgelse viser nemlig, at det er med til at holde både børn og fører friske og i godt humør. Desuden er det populært for danskerne at tage færgen på bilferie til Sverige og Norge, da det giver et afbræk på turen og færre timer bag rattet. På færgen kan både børn og voksne slappe af, strække benene og få lidt frisk havluft frem for at sidde trængt i bilen, siger Thomas Christiansen, Marketing & Sales Manager, Travel Market Denmark.

Tablet'en og mobilen er også populære uden for Danmarks grænser

Men det er ikke kun danskerne, som Stena Line har taget pulsen på, når det gælder bilferie. Årets rapport er gennemført i ni lande i alt og omfatter blandt andet Tyskland, Norge, Storbritannien og Frankrig. På spørgsmålet om, hvilke ting, der sikrer, at børnene har det godt i bilen, er man i alle landene enige om, at det er spil og film på tablet'en eller mobilen, der holder børnene glade. I Polen, Holland og Norge topper musik derimod på listen. 

Emner

  • Rejser

Kategorier

  • norge
  • stena saga
  • stena line
  • stena jutlandica
  • stena danica
  • oslo-færgen
  • oslo-frederikshavn
  • bilferie med børn
  • stena nautica
  • sverige
  • færge
  • bilferie

Stena Line er en international transport- og rejsevirksomhed og et af verdens største færgerederier. Stena Line har 24 strategisk beliggende færgeruter i Skandinavien, omkring Storbritannien og i de baltiske lande. 

Den samlede flåde består af 38 moderne færger. I 2013 rejste over 14,6 million passagerer med koncernens færger, og der transporteredes 3 millioner biler og 2,0 millioner fragtenheder.