Pressemeddelelse -

Stena Lines salg af skirejser fortsætter med at stige i denne sæson

Efter årets to mest travle uger - vinterferien i uge 7 og 8 - er det samlede salg steget med 13 procent sammenlignet med for et år siden. 

Tendensen med at bestille skiferien senere og senere betyder, at Stena Line forventer en endnu større stigning, inden skisæsonen slutter.

- Marts er reelt den bedste måned at stå på ski i. Det gælder ikke mindst i Sverige og Norge, hvor dagene er længere, og solen har mere magt, fortæller produktchef Helle Wagner fra Stena Lines danske hovedkontor i Frederikshavn.

Som årene går, er det tydeligt, at danskerne bestiller deres skiferie senere. Den tendens er forstærket i sæsonen 2012/2013. Derfor er Stena Line heller ikke i tvivl om, at salget i marts bliver bedre end sidste år.

- Specielt i uge 12 frister flere af vores samarbejdspartnere med gode tilbud, men  generelt er der mange attraktive rejser til salg i både Norge og Sverige, understreger Helle Wagner.

Hun anbefaler også varmt at rejse på skiferie i april.

- Langt de fleste danskere synes, det er for sent, men svenskerne og nordmændene nyder skisæsonen i april, og specielt i den sidste åbningsuge er det mange stedet ekstra festligt at være på skiferie. Vi oplever hvert år kunder, som bliver overraskede over, hvor dejligt og hyggeligt det er, fortæller Helle Wagner.


Emner

  • Rejser

Kategorier

  • ferie
  • forår
  • færge
  • stena line
  • skiløb
  • norge
  • sverige
  • skiferie

Stena Line er en international transport- og rejsevirksomhed og et af verdens største færgerederier. Stena Line har 22 strategisk beliggende færgeruter i Skandinavien, omkring Storbritannien og i de baltiske lande.
Den samlede flåde består af 37 moderne færger. I 2011 rejste over 14,7 million passagerer med koncernens færger, og der transporteredes 3,1 millioner biler og 1,6 millioner fragtenheder.