Pressemeddelelse -

AN-TV og Stofa indgår banebrydende partnerskab

Med et nyt partnerskab vil AN-TV og Stofa sikre, at Aalborg bliver digital frontløber. Partnerskabet baserer sig på en bæredygtig model, der samtænker og udnytter byens eksisterende kabeltv-net til at levere fremtidssikrede digitale oplevelser. Både til AN-TVs medlemmer og snart også til Aalborgs erhvervsliv og offentlige institutioner. 

AN-TVs repræsentantskab har netop sagt ja til en banebrydende ny partnerskabsaftale med tv- og bredbåndsselskabet Stofa. Med partnerskabet indgår AN-TV og Stofa et langsigtet samarbejde, der har som mål at sikre, at AN-TVs medlemmer og hele Aalborg bliver digital frontløber. Det vil både betyde adgang til konkurrencedygtige tv-produkter, hvor man kun betaler for det man ser, samt digitalt højhastighedsbredbånd for borgerne i Aalborg, samt Aalborgs virksomheder og offentlige institutioner.

Aalborg allerede i dag på forkant
Aalborgs kabeltv-net, som AN-TV og Stofa sammen har udbygget gennem mange år, gør, at Aalborg allerede i dag er på forkant med den digitale udvikling, med en velfungerende fiberforlænget infrastruktur, der er godt gearet til fremtiden. Det afspejles blandt andet i, at hvor danske husstande i gennemsnit har en bredbåndsforbindelse på knap 27 Mbit/s, har de mange medlemmer i AN-TV, der har valgt bredbånd, i gennemsnit en forbindelse på hele 65 Mbit/s.

”Den høje gennemsnitshastighed, der jo ligger langt over landsgennemsnittet, er et tydeligt eksempel på, at Aalborgs borgere allerede i dag finder vores løsninger attraktive. Men fremover skal vi levere vores digitale oplevelser med tv og bredbånd til alle dem, der har brug for at være en del af den digitale fremtid. Så både borgmesterkontoret og byens mange virksomheder kan få bredbånd og adgang til Stofas produkter via vores partnerskab med Stofa”, lyder det fra Ole Davidsen, formand for AN-TV. 

Ikke et spørgsmål om teknologier men om samtænkning og funktionalitetsgaranti
Det handler om at gøre det bedste for borgerne i Aalborg og give en funktionalitetsgaranti, hvor de har den nødvendige infrastruktur og adgang til de produkter de efterspørger og på det rigtige tidspunkt. AN-TV og Stofa afskriver sig derfor ikke fra samarbejder med el- eller fiberselskaber, der ønsker at udrulle fiber.

Et samarbejde vil så være ud fra den samme bæredygtige model, der gør op med fortidens gamle snakke om, hvad der er ’dit og mit’. I partnerskabet tænkes der i stedet i ’vores’, således at den eksisterende infrastruktur og en eventuel udrulning bliver samtænkt, og hvor parterne står tæt sammen om at sikre Aalborgs borgere de bedste digitale oplevelser.

”Vi har alle forudsætninger her i Aalborg for at sikre, at alle – såvel private som erhverv – får adgang til de høje bredbåndshastigheder og digitale funktioner, som de efterspørger nu og i fremtiden, men det kræver at vi tænker os om og samarbejder”, lyder det fra Jakob k. Svendsen, næstformand for AN-TV.

Helhedstankegang med tre fokusområder
Partnerskabet baserer sig på en helhedstankegang med tre fokusområder:

For det første at sikre den digitale infrastruktur i Aalborg og levere det, der efterspørges, uafhængigt af fiber-og kabeltv-net.

For det andet at levere digitale ydelser til både borgere, virksomheder og det offentlige.

For det tredje at sikre en stor digital forsyningssikkerhed i borgernes og virksomhedernes dagligdag med høje oppetider og en stor tilgængelighed. Og herunder hjælpe AN-TVs medlemmer og dermed byens borgere med at blive digitale gennem uddannelses- og træningsforløb. Det skal ske ved at tage et større ansvar for oplevelsen i kundernes egne boliger og via AN-TVs populære medlemsbutik, der fx kan vejlede i valg af bredbånd eller opsætning af trådløse netværk.

Vi er utrolig glade og stolte på både vores og AN-TVs vegne. Med partnerskabet her går vi en helt ny vej, hvor vi gør op med at diskutere dit og mit, men går sammen om at få dækket borgernes og lokalområdets behov bedst muligt. Det her er vejen henimod en helt anden samarbejdsform med vores foreningspartnere. Vi tror på, at antenneforeninger som AN-TV kan genopstå i en ny rolle som medansvarlige for at sikre og fremtidssikre den infrastruktur, de har brugt mange år på at skabe i deres lokalområde”, forklarer Ole Fruekilde Madsen, adm. direktør i Stofa.

Nye løsninger til Aalborgs erhvervsliv
Det nye partnerskab er samtidig en ny mulighed for Stofa Erhverv, som med partnerskabet med AN-TV nu også snart kan tilbyde nye løsninger til Aalborgs erhvervsliv og offentlige institutioner. Det forventes, at sætte yderligere skub i den 25 pct. vækst, som Stofa Erhverv oplevede i 2015.

Partnerskabet falder samtidig i naturlig forlængelse af Stofas ønske om at være med til at videreudvikle Nordjylland. Stofa er ejet af SE, som i sidste uge fusionerede med Nyfors. I den forbindelse slog SE’s adm. direktør Niels Duedahl klart og tydeligt fast, at SE ønsker at tage et stort medansvar for udviklingen af Nordjylland. Herunder ikke mindst den digitale udvikling. Det nye partnerskab med AN-TV er et første tydeligt bevis på, at denne ambition kommer til at gælde for hele Nordjylland.


Yderligere information:
Ole Davidsen, formand for AN-TV, mail ole.davidsen@stofanet.dk eller telefon 5224 9200

Ole Fruekilde Madsen, adm. direktør i Stofa, mail ole@stofa.dk eller telefon 2030 8037

Related links

Emner

  • Underholdning

Kategorier

  • antenneforening
  • tv
  • stofa
  • partnerskab
  • internet
  • bredbånd
  • an-tv

Regions

  • Nordjylland

I Stofa har vi med en succesfuld strategi og en fremtidssikret platform skabt en markant position på det danske telemarked.

Vi er 675 medarbejdere, der hver dag kæmper for endnu bedre digitale oplevelser ved at udfordre vanetænkning og sætte nye standarder til gavn for mennesker og virksomheder i Danmark. Sammen med vores 480.000 tv-, bredbånds- og telefonikunder er det vores mål at gøre Danmark til en digital vindernation.

Stofa er en del af energi- og telekoncernen, SE, der bl.a. leverer el, energi-effektivisering, fiberbredbånd og kabel-tv til 650.000 kunder. SE koncernen har rødder i både Syddanmark og Nordjylland, men koncernes ca. 1.500 medarbejdere arbejder fra forskellige lokationer i hele Danmark. Vi lever efter værdierne åbenhed, mod, bæredygtighed og nærhed. Inden for rammerne af vores værdier har vi syv forpligtende leveregler, som præger alt, hvad vi gør på tværs af hele SE koncernen.

Læs mere om Stofa på www.stofa.dk og om SE-koncernen på www.se.dk.

Kontakt

Henrik Eske

Pressekontakt Kommunikationspartner Stofa, Stofa erhverv og SE/Stofa sociale medier 3092 0641