Pressemeddelelse -

Apples nye Home Kit sætter fornyet fokus på bredbåndshastigheder

Smart home-løsninger som Apples nye Home Kit lægger sig i strømmen af nye online løsninger, som samlet set vil sætte pres på bredbåndet i de danske hjem. Her vokser antallet af digitale enheder nemlig hastigt, og dataforbruget stiger voldsomt hvert år. Mange steder vil hastigheden fremover ikke kunne følge med, lyder det fra Stofa.

Ligesom tablets har betydet, at både store og små i dag nemt kan surfe og læse nyheder overalt, og streaming gør, at vi selv vælger, hvad vi vil se hvornår, kan Apples nye Home Kit vise sig at være næste indslag i rækken af teknologispring, der ændrer vores hverdag som digitale forbrugere. Med smart home-løsninger som Home Kit vil hele boligen om kort tid kunne være forbundet via internettet med fx lamper og låse- og alarmsystemer, der automatisk dæmper lyset og låser dørene ved sengetid.

Antallet af online-enheder i hjemmene eksploderer

Antallet af online-enheder i hjemmene eksploderer i disse år. OECD vurderer, at hvor en almindelig husstand med to børn i dag har 10 online enheder i hjemmet, vil tallet om 10 år være steget til 50. Men den voldsomme vækst betyder samtidig, at mange bredbåndsforbindelser ikke længere kan følge med.

- I dag bruges internettet ikke kun til computeren og telefonen, men til alt lige fra at streame film og tv i HD-kvalitet til fjernaflæste elmålere og telemedicin. Når så meget foregår online kræver det en stærk bredbåndsforbindelse, hvis man skal undgå, at filmen pixelerer på stue-tv’et, når børnene samtidig spiller online på deres Playstation eller ser Lille Nørd på deres tablets, forklarer Thomas Helbo, teknisk direktør i Stofa.

Gamle forbindelser ved at blive overhalet af udviklingen

Snart vil mange forbrugere, ifølge Thomas Helbo, begynde at få problemer med deres bredbåndsforbindelse, der mange steder er ved at blive overhalet af udviklingen. Af samme grund har Stofa og SE de sidste år haft fokus på at drive hastigheden frem og sikre alle adgang til hurtigt og stabilt bredbånd.

- I Stofa begyndte det hele med et ønske om at åbne verden for danskerne. Det startede da vi sammen med antenneforeningerne rejste gittermaster overalt i Danmark og brød DR’s monopol ved at sende tv direkte ind i folks stuer. Siden er vi med udrulningen af fiberbredbånd og en løbende opgradering af vores kabeltv-net igen gået forrest i kampen for at gøre det nemt for alle at benytte de mange digitale muligheder, siger Thomas Helbo.

 I dag kan alle Stofas kunder få 150 Mbit/s. Selv om det stadig er et fåtal, der efterspørger så høje hastigheder, er det med den eksplosive udvikling i dataforbruget blot et spørgsmål om tid, før de fleste hjem vil få brug for fremtidssikrede teknologier med høje hastigheder.

For yderligere information

Thomas Helbo, Teknisk direktør, th@stofa.dk eller mobil 2827 0570

Jan Lyng Lauridsen, kommunikationschef, jall@stofa.dk eller mobil 2053 5876

FAGEKSPERTER

RadrLab på Alexandra Instituttet Preben Mejer Mobil 40 19 41 19 E-mail: preben@mejer.com

RadrLab er eksperter indenfor udviklingen af nye digitale produkter, tjenester og services.

Center for TeleInFrastruktur (CTIF) på Aalborg Universitet

Michael Jensen Tlf. 99 40 87 47 / Mobil 40 62 82 31  E-mail: mj@es.aau.dk

Aalborg Universitet har praktisk erfaring med måling af bredbåndskvaliteten hos borgerne.

NetPlan (Teleanalytiker og bredbåndsekspert)

Direktør Torben Rune Mobil 40 30 28 71 tr@netplan.dk

Ved en masse om behovet for båndbredde og bredbåndskvalitet.

Dansk Energi

Chefkonsulent Thomas Woldiderich Mobil 22 750 412   E-mail: two@danskenergi.dk

Dansk Energi er eksperter i forhold til fiberbredbånd, samt nationale og internationale tendenser.

Fakta

· Hvert eneste minut transporteres 639.800.000.000.000 bytes data rundt i de globale
bredbåndsnetværk. Datamængden svarer til, at hver eneste af klodens indbyggere sender 18 digitalfotos af sted – hvert minut, døgnet rundt, 365 dage om året.

· En dansk husstand med to børn har allerede i dag i gennemsnit 10 online enheder i hjemmet – OECD regner med, at tallet i 2024 vil være steget til 50.

· En hurtig bredbåndsforbindelse fylder i stigende grad, når det kommer til køb afny bolig: En tredjedel af de danske forbrugere, der flytter i dag, spørger til hastigheden på internetforbindelsen – ikke mindst de unge førstegangskøbere.

·  Efterspørgslen på hurtigere hastigheder på bredbånd stiger hvert eneste år – det gælder både for upstream- og downstreamhastigheder. Fibernet er den hurtigst voksende
bredbåndsteknologi i Danmark, og eksperter kalder det den mest centrale
byggesten i en fremtidssikker infrastruktur.

· Stofa er ejet af SE, der over de senere år har investeret 4,5 mia. kr. i at sikre, at alle husstande i Syd- og Sønderjylland indenfor de kommende år har adgang til fiberbredbånd. Syd- og Sønderjylland er Danmarks mest fiberintensive region, og med Stofa i familien breder vi potentialet i privat fiberbredbånd ud til resten af landet.

Emner

  • Underholdning

Stofa er danmarks næststørste leverandør af kabel-tv og privat bredbånd

 

Stofa er i dag ejet af Danmarks tredjestørste energikoncern, SE (Syd Energi). Stofa er et helejet selvstændigt datterselskab i SE.

Der er lagt en aggressiv og ambitiøs strategi for virksomheden, som ventes at skabe vækst og behov for flere medarbejdere i fremtiden.

I Stofa forsyner vi cirka 600.000 danske husstande med tv- og radiosignaler. Heraf har 350.000 husstande mulighed for at få bredbånd, SmartTv og telefoni via kabel-tv stikket. Kabel-tv tjenesterne leveres i tæt samarbejde med en lang række antenne-, bolig-, og grundejerforeninger samt kommuner.


Kontakt

Henrik Eske

Pressekontakt Kommunikationspartner Stofa, Stofa erhverv og SE/Stofa sociale medier 3092 0641