Pressemeddelelse -

Bedre bredbånd til borgere i Broager

I hele landet efterspørger danskere hurtige og stabile bredbåndsforbindelser, og inden længe bliver det også virkeligheden i Skodsbøl nær Broager. Her starter gravemaskinerne snart op for at lægge fibernet i jorden, fordi der har været høj tilkendegivelse fra borgerne om at få adgang højhastighedsbredbånd.

Borgere i Skodsbøl nær Broager glæder sig over, at de snart kan se frem til at få adgang til højhastighedsbredbånd i hjemmet. 54 procent af beboerne har tilkendegivet, at de ønsker hurtige og stabile forbindelser, og det får Stofa til at rykke ud.

Martin Østergaardfra Broager er en af de lokale ildsjæle, som i længere tid har ønsket at få hurtig internetforbindelse til området, fordi han var træt af, at streaming-filmen gik i stå, og at han som eneste mand i huset skulle fikse tekniske problemer, når Skype faldt ud eller pigerne ikke kunne komme på Facebook:

- Det kan ikke passe, at jeg som borger i Danmark ikke kan koble mig på en hurtig og stabil internetforbindelse, når kalenderåret viser 2016. De danske hjem bliver kun mere og mere afhængige af internettet, og som borger vil jeg gerne have et fremtidssikret hjem, fortæller Marin Østergaard.


Fremtidssikring

Netop ideen om at fremtidssikre sig selv og sin bolig var det, Martin brugte som argument, da han sammen med andre ildsjæle i området overbeviste naboerne om, at fibernet er fordelagtigt.

For at sikre en rentabel udrulning af ny fiber graver Stofa først ud i et nyt område, når der er en tilslutningsprocent blandt områdets beboere på minimum 40 procent. Derfor var opbakningen fra Martin og hans naboer vigtig.

- Med en hurtig og stabil internetforbindelse vil de ældre borgere fx få god adgang til NetDoktor.dk, og forældre med småbørn vil være fremtidssikret, når børnene vokser op i en digital tidsalder. Specielt de erhvervsdrivende i området var begejstret for udsigten til fibernet, så de var om bord med det samme. På den måde giver det jo et løft til hele området, udtaler Martin Østergaard.


Tog kontakt til SE-koncernen

Martin Østergaard arbejder til daglig på radiostationen Scala FM og ved, at det nogle gange kan betale sig at kæmpe for sin sag, hvis man har et stort ønske. Derfor sendte han i december 2015 en mail til SE om sit store ønske om at få højhastighedsbredbånd til Skodsbøl.

- SE havde tidligere tilkendegivet, at de på et tidspunkt ville rulle fiber ud til os, så jeg sendte en mail til dem for at minde dem om det. De svarede venligt tilbage og derfra rullede bolden, fortæller Martin Østergaard og fortsætter:

- Da vi først fik kontakt til Stofa, var de flinke til at svare på spørgsmål, og de holdte bl.a. et informationsmøde her i lokalområdet. Så selvom det har taget tid, er det gået nemt med at få fibernet hertil, afslutter Martin Østergaard, som kan se frem til at kunne koble sig på fibernet i slutningen af 2016.

Har man, som borgerne i Skodsbøl, et stort ønske om at få højhastighedsbredbånd til sit område, opfordrer Stofa til, at man tilkendegiver sin interesse på Stofas hjemmeside stofa.dk/fibertilmig.


Yderligere information:

Nicki Skovgård Schousboe, leder for fiber ny- & relationssalg, via e-mail: niss@stofa.dk eller telefon: 4139 8218


Fakta

  • Ved udgangen af 2015 dækkede SE 81% af sit forsyningsområde med fibernet. Den videre udrulning fortsætter i 2016.
  • www.se.dk/stofa/privat kan du se, hvilke muligheder du har for højhastighedsbredbånd og TV-pakker på din adresse.
  • Har du ikke fiberdækning i dit område? Stofa kræver en tilslutning på minimum 40 procent, før de etablerer fiberbredbånd i et nyt område. Ønsker du fiberdækning, kan du tilkendegive din interesse på deres hjemmeside: www.stofa.dk/fibertilmigeller på telefon 7011 5080.

Emner

  • Underholdning

Kategorier

  • bredbånd
  • fiberbredbånd
  • internet
  • se
  • stofa

Regions

  • Syddanmark

I Stofa har vi med en succesfuld strategi og en fremtidssikret platform skabt en markant position på det danske telemarked.

Vi er 675 medarbejdere, der hver dag kæmper for endnu bedre digitale oplevelser ved at udfordre vanetænkning og sætte nye standarder til gavn for mennesker og virksomheder i Danmark. Sammen med vores 480.000 tv-, bredbånds- og telefonikunder er det vores mål at gøre Danmark til en digital vindernation.

Stofa er en del af energi- og telekoncernen, SE, der bl.a. leverer el, energi-effektivisering, fiberbredbånd og kabel-tv til 650.000 kunder. SE koncernen har rødder i både Syddanmark og Nordjylland, og koncernes ca. 1.500 medarbejdere arbejder fra forskellige lokationer i hele Danmark. Vi lever efter værdierne åbenhed, mod, bæredygtighed og nærhed. Inden for rammerne af vores værdier har vi syv forpligtende leveregler, som præger alt, hvad vi gør på tværs af hele SE koncernen.

Læs mere om Stofa på www.stofa.dk og om SE-koncernen på www.se.dk.

Kontakt

Henrik Eske

Pressekontakt Kommunikationspartner Stofa, Stofa erhverv og SE/Stofa sociale medier 3092 0641