Pressemeddelelse -

Fleksibel julekalender hitter hos børnefamilierne

Juleræset og sene sendetidspunkter på DR’s og TV2’s julekalendere får børnefamilierne til at tage kontrollen over deres tv i december. Hos Stofa oplever man en stor stigning blandt familier, der bruger SmartTv til selv at bestemme, hvornår de vil se hvad i den travle juletid.

For mange børnefamilier byder december ikke kun på hygge i kalenderlysets skær, men også et årligt tilbagevendende problem: Klokken nærmer sig sengetid og børnene er ved at være godt trætte, men der er stadig længe til aftenens afsnit af tv-julekalenderen ruller over skærmen.

Dén udfordring får nu flere og flere familier til bogstavelig talt selv at tage kontrollen over tv’et og selv vælge, hvornår det bedst passer dem at samles i sofaen for at se ”Tvillingerne & julemanden” eller ”Pagten”.

Jul i familiernes eget tempo

Hos tv- og bredbåndsselskabet Stofa har man således siden 1. december oplevet, at markant flere bruger de nye smarte tv-løsninger til selv at bestemme, hvornår dagens afsnit af julekalenderen skal ses.

- Kundernes brug af de nye SmartTv-muligheder er steget voldsomt her i julen. Fleksibiliteten til at se hvad man vil, når man vil, giver en ny frihed som tv-seer. Det er der mange, som udnytter her i juletiden. Det gælder både muligheden for at pause og spole og for at udskyde aftenens afsnit af julekalenderen for at se det på et tidligere tidspunkt næste dag. Særligt TV2’s ”Tvillingerne & Julemanden”, der jo sendes forholdsvist sent klokken 20, ser ud til at være en udfordring for mange familier, forklarer Thomas Helbo, teknisk direktør i Stofa.

Sammen med et højere forbrug af web-tv på smartphone, tablet og pc tyder det på, at mange børnefamilier er lidt pressede på juleræset. For samme mønster gør sig gældende med DR’s ”Pagten” og DR’s børnekanal ”Ramasjang” i december, hvor der også er op til 50 pct. flere, som netop nu bruger deres SmartTv til at se favoritudsendelserne, når det passer dem bedst.

For yderligere information

Thomas Helbo, teknisk direktør Stofa, mobil: 28270570 eller th@stofa.dk



 

Emner

  • Underholdning

Kontakt

Henrik Eske

Pressekontakt Kommunikationspartner Stofa, Stofa erhverv og SE/Stofa sociale medier 3092 0641