Pressemeddelelse -

Nyt bureausamarbejde skal skaffe flere Stofavælgere

Som led i en strategisk re-positionering har tv- og bredbåndsudbyderen Stofa sat et nyt stærkt hold med OMD og Gekko. Sammen med Kunde & Co er opgaven at sikre synlighed over for nye og eksisterende Stofavælgere.

Stofa, der har hovedsæde i Horsens, og leverer tv, bredbånd og telefoni til cirka 500.000 danske husstande, har netop valgt OMD og Relationshuset Gekko som bureauer i en ny marketingtrio, der i forvejen talte Kunde & Co. Gekko med ansvar for Stofas relationsmarkedsføring, mens OMD på mediesiden tager over efter Carat. Baggrunden for det nye setup er Stofas vækststrategi, der har skabt behov for en styrket synlighed i markedet. Det fortæller Stofas kommercielle direktør, Michael Broch Hansen.

- Samtidig med at vi har oplevet en markant kundefremgang, er vi i gang med en langsigtet, strategisk re-positionering. Hele vores markedsføring og kundekommunikation skal understøtte vores løfte til kunderne om at Stofavælgere har det nemmere. Et løfte vi tager meget seriøst og arbejder benhårdt på at indfri hver dag i alle led, siger Michael Broch Hansen. 

Stofa er et selvstændigt datterselskab i SE, Danmarks tredjestørste energikoncern. Lige nu er Stofa ved at overtage 65.000 fiberkunder fra Waoo! Samtidig bliver alle indsatser og forretningsprocesser gået efter for at styrke konkurrencekraften yderligere og skabe endnu bedre kundeoplevelser. For markedsføringen og dialogen med kunderne er det målet, at opnå en bedre styring og kvalitet. I forlængelse af det har Stofa også valgt nyt eventbureau, der kører salgsevents over hele landet. Desuden udvides nu med en ny marketingchef, der skal sætte ekstra skub i kundevæksten.

- Vores ambitiøse vækstmål stiller nye krav til bureauernes evne til at koordinere indsatserne, og at de har både modet og evnen til at udfordre hinanden i et godt samarbejde. Nu har vi sat det stærkeste hold med Kunde & Co, Relationshuset Gekko og OMD. Det er tre af Danmarks stærkeste bureauer på hver deres felt, som samlet står som de bedste til at optimere vores marketinginvestering, forklarer Michael Broch Hansen.

Yderligere information:

Michael Broch Hansen, kommerciel direktør, mobil: 28 27 05 55 eller mbh@stofa.dk.

 

Emner

  • Underholdning

Kontakt

Henrik Eske

Pressekontakt Kommunikationspartner Stofa, Stofa erhverv og SE/Stofa sociale medier 3092 0641