Pressemeddelelse -

Fra apparat til app

Foredag af Ronny Kaas på Struer Museum den 20. februar 2018 kl. 19.30

I godt et århundrede har mennesker omgivet sig med analoge apparater i deres hjem. Det var apparater, som man satte så meget pris på, at folk fik dem repareret hos specialister. De var som regel dyre, og deres levetid skulle forlænges.

Men sådan er det ikke i dag.

Apparaternes tid er forbi – enkelte er gået helt ud af brug og mange er på vej til det.

I stedet omgiver vi os med apps. Det er denne rejse fra apparater såsom håndgribelige radioer, videoafspillere, dvd-afspillere, walkmans, båndoptagere m.v. til apps, som Ronny Kaas vil fortælle om denne foredragsaften. Den teknologiske udvikling har inden for de sidste årtier gået fantastisk hurtigt. Set med de historiske briller er smartphonens indtog på markedet en milepæl, der samler og erstatter mange tidligere årtiers genstande. Museerne gemmer apparaterne i sine samlinger, som billeder på en svunden tid. Foran venter en apparatløs tid – eller gør der? 

Emner

  • Design

Struer Museum er et statsanerkendt museum med ansvar for nyere tids kulturhistorie i Struer Kommune. Vi indsamler, registrerer, bevarer, forsker og ikke mindst formidler livet, som det har formet sig i egnene nord og syd for Oddesund fra 1500-tallet og frem til i dag. Museet har særligt fokus på Bang & Olufsen og på kulturlivet ved Limfjorden.

Kontakt

Jesper Bækgaard

Pressekontakt Museumsleder