Pressemeddelelse -

Dansk designbureau bag ny grænseløs teateroplevelse i Stockholm

Det danske designbureau Stupid Studio udfordrer traditionel scenografi og leverer anima- tioner til opsætningen af Eric Linklaters klassiker “Det Blåser på Månen” på det Kungliga Dramatiska Teatern i Stockholm.

Piger, der pustes op til flyvende balloner, en springende guldpuma og en måne med personlighed. Det er nogle af de karakterer, som publikum støder på i Linklaters på én gang bizarre og fantasifulde fortælling om søskendeparret Dina og Dorinda, der til januar har premiere på Dramaten i Stockholm. Designbureauet Stupid Studio skal lave intet mindre end 40 animerede scener, som de medvirkende skuespillere skal interagere med under stykket, og med et stigende fokus på designoplevelser er samarbejdet med Dramaten et ønskeprojekt, som senior designer Klara Swantesson og animator Ane Vithner fra Stupid Studio, ikke kunne sige nej til. Animationer giver nemlig nogle andre muligheder og bidrager til teateroplevelsen på en ny måde:

“Vi kan eksperimentere med størrelsesforhold og skabe illusioner, der er svære at klare med klassisk scenografi. Det er spændende at få lov til at arbejde med selve mødet mellem skuespillet og animationen, og derudover gøre en fantastisk historie for børn og voksne levende på flere planer og vise, hvad animation har at byde på inden for teaterscenen,” udtaler Klara Swantesson.

Animation som bærende scenografisk fortælleform

Stupid Studio har mange års erfaring inden for animation, men i samarbejde med Dramaten har de kastet sig ud i at transformere animationens muligheder til teatret. Animationen kræver en minutiøs timing fra både designere og skuespillere, og den skal i stykket både koordineres med skuespillernes færden på gulvet samt de otte platforme, som er indbygget i bagvæggen på teatret. Derfor er animationsarbejde til teater ikke helt uden udfordringer, forklarer Klara Swantesson:

”Én af de største udfordringer har været at lave animerede udgaver af skuespillerne og skabe en glidende overgang fra de rigtige skuespillere til den animerede udgave. Derudover er det et praktisk puslespil at have kun én væg med otte faste pladser, hvor skuespillerne kan dukke op og forsvinde. Det er udfordrende både visuelt, dramatisk og teknisk.”

Nytænkende gren inden for teatergenren

Det er første gang i Dramatens historie, at man kaster sig ud i et projekt med så omfattende visuelle nytænkninger, som opsætningen af Det Blåser på Månen. Brugen af animation er ikke nyt i teaterregi, men for denne type opsætning er det sjældent set i så stort omfang, som det Stupid Studio skal udarbejde til Dramaten. Med over 40 animerede scener til stykket er det kun teatret 1927’s forestillinger, som kan sammenlignes i omfang. Bagvæggen, som animationerne skal projiceres på, er 8 gange 6 meter, og fordi Stupid Studio er vant til at arbejde med animationer i langt mindre størrelsesforhold, glæder Ane Vithner sig meget til at se animationerne blæst op på teatrets bagvæg til januar:

”Det er naturligvis en kæmpe udfordring, at vi ikke altid har mulighed for at teste grafikken og animationen på det store format med det samme, når vi sidder og udvikler animationen. Hele scenen og væggen bliver jo først helt klar en måned før premieren. Men det er også det, der gør arbejdet spændende, og det bliver en kæmpe oplevelse at se det færdige setup til januar, hvor stykket har premiere,” siger hun.

Fakta om forestillingen:

Forestillingen, som både er for børn og voksne, får premiere den 21. januar 2017. Stykket opsættes med mere end 40 animerede scener, som de medvirkende skuespillere skal interagere med. Animationen bliver projiceret på en 8 gange 6 meter væg, som desuden har indbygget otte platforme fordelt i to kolonner, hvorfra skuespillerne kan dukke op og forsvinde. Det er senior designer Klara Swantesson og animator Ane Vithner fra designbureauet Stupid Studio, som står for alle animationer.

Eric Linklaters børneklassiker med originaltitlen “The Wind on the Moon” handler om søskendepar ret Dina og Dorinda og er skrevet i 1944. Den er oversat til flere sprog, heriblandt nyfortolket på dansk af Dronning Margrethe 2. af Danmark i 1991. Fortællingen blev sendt som tv-serie på svensk tv i 1985 og opsættes i 2017 på Sveriges nationale scene, Dramaten.

For mere information, billeder og interviews kontakt:

Christian Mogensen, Partner og Managing Director, Stupid Studio. Mail: christian@stupid-studio.com, tlf: 30208686

Stupid Studios hjemmeside: www.stupid-studio.com
Dramatens hjemmeside: www.dramaten.se

Fotos:

Pressefotos kan downloades via dropbox: https://www.dropbox.com/sh/i9m6hm1cn0g03cg/AABvqodLqiOsvjXA_P8Ln8hKa?dl=0

Kreditering:
Dina og Dorinda i form af skuespillerne Emma Broomé og Sanna Sundqvist. Foto: Stupid Studio 
Billeder fra animationer. Foto: Stupid Studio
Dramaten i Stockholm, Sverige. Foto: Sören Vilks 

Related links

Emner

  • Teater

Kategorier

  • dramaten
  • københavn
  • odense
  • valby
  • stockholm
  • nytænkende
  • design
  • animation
  • teater

Regions

  • Hovedstaden

Stupid Studio er et dansk design- og branding bureau. Vores arbejde forbinder virksomheder med mennesker på nye og engagerende måder. Vi designer med mening og formål og har det sjovt samtidig. Faktisk tror vi ikke, at man kan skabe noget godt, uden at elske det, man laver.

Kontakt: Christian Vejersøe Mogensen, Partner & Managing Director, mail: christian@stupid-studio.com 

www.stupid-studio.com