Nyhed -

Årsresultat for Sund & Bælt

Sund & Bælt kom ud af 2016 med et positivt resultat, der ligger ca. 180 mio. kr. over for-ventningerne til året. En stigning i trafikken over Storebælt på 4,4 pct. samt fortsat lave renteudgifter har haft en positiv påvirkning af resultatet, mens ekstraordinære nedskriv-ninger i årets sidste halvdel og reduceret indtægt fra jernbanen har påvirket resultatet negativt.

Resultatet af den primære drift blev for året 1.999 mio. kr., hvilket er et fald på 471 mio. kr. sammenlignet med 2015. Faldet skyldes bl.a. en ekstraordinær nedskrivning af værdien af Sprogø Havmøllepark og bygning på Ebeltoft Havn på samlet 307 mio. kr. Resultatet er også påvirket af, at 2016 var det første hele år, hvor A/S Øresund har haft ansvaret for vedligehold og reinvesteringer på Øresundsbanen, hvor fokus har været på at forbedre rettidigheden på strækningen samt at skabe en bedre langsigtet balance mellem kvalitet og økonomi. Baneindtægterne er i samme periode faldet, grundet en reduktion i Banedanmarks jernbanevederlag for at benytte jernbanerne over Storebælt og på Øresundsbanen på i alt 280 mio. kr.

Den samlede vejtrafik på Storebæltsforbindelsen gav Sund & Bælt en indtægt på 3.069 mio. kr. i 2016, hvilket var 165 mio. kr. højere end i 2015. Personbiltrafikken voksede med 4,4 pct., mens lastbiltrafikken steg med 4,3 pct. I gennemsnit passerede knap 34.000 køretøjer i døgnet.

- I 2016 slog trafikken på Storebælt flere rekorder i sommerens løb og herefter også rekorden for den samlede årstrafik. Det har betydet, at vi trods de ekstraordinære nedskrivninger og re-duktionen i jernbaneindtægter kan præsentere et årsresultat, som er bedre end forventet efter nedskrivningen i 3. kvartal. Resultatet gør os samtidig i stand til at afdrage 1,2 mia. kr. på gæl-den i A/S Storebælt, hvilket er meget tilfredsstillende, siger Sund & Bælts adm. direktør Mikkel Hemmingsen.

Koncernens renteomkostninger var 48 mio. kr. lavere i forhold til 2015, hvilket primært skyldes lavere renteniveau og lavere gæld.

Resultatet før dagsværdiregulering og skat, men inkl. andel fra Øresundsbro Konsortiet, blev i peioden et overskud på 1.798 mio. kr., hvilket er 360 mio. kr. lavere end i 2015.

Værdireguleringer inkl. andel fra Øresundsbro Konsortiet påvirker resultatet negativt med 617 mio. kr. mod en indtægt på 1.032 mio. kr. i 2015. Koncernens resultat efter skat blev et over-skud på 933 mio. kr.

- De kommende år vil vores forretning være påvirket af et stigende niveau af reinvesteringer grundet anlæggenes alder, og derfor er det helt afgørende, at vi fortsat holder skarp fokus på effektiv drift af vores anlæg. Det fokus afspejles derfor også i vores arbejde med en ny forret-ningsstrategi, siger Sund & Bælts adm. direktør Mikkel Hemmingsen

For A/S Storebælt betyder årets resultat, at selskabet afdrager 1,2 mia. kr. på den rentebæren-de nettogæld, som ved udgangen af 2016 er 21,3 mia. kr. Tilbagebetalingstiden er reduceret med 1 år i forhold til 2015 og udgør 30 år. Gælden ventes at være betalt i 2028.

Sund & Bælt Holding A/S forventer at kunne udlodde et ekstraordinært udbytte til staten på 1,2 mia. kr. på baggrund af udbytteudlodning fra A/S Storebælt. Efter denne udlodning vil Sund & Bælt samlet have udloddet 4,2 mia. kr. til staten.

Forventningerne til koncernens økonomiske resultat for 2017 peger i retning af en svag stigning i væksten og en moderat stigning i inflationen. På den baggrund - og grundet trafikudviklingen i 2016 - forventes trafikken at udvikle sig positivt. Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat vurderes at blive et overskud på ca. 1.800 - 1.950 mio. kr.

*Sund & Bælt koncernens regnskab inkluderer resultaterne for de 100 pct. ejede datterselskaber A/S Storebælt, A/S Øresund, A/S Femern Landanlæg, Femern A/S, Sund & Bælt Partner A/S og BroBizz A/S samt for den danske halvdel af Øresundsbro Konsortiet, der står for driften af Øresundsbron.

**) Dagsværdiregulering er et regnskabsprincip, hvorefter man ved regnskabsaflæggelsen fastsætter ændringer i værdien af de finansielle aktiver og passiver til deres markedsværdi. Det vil sige den værdi, de på det givne tidspunkt har i markedet, hvis de skulle handles. Dagsværdireguleringen har ikke nogen effekt på virksomhedens evne til at tilbagebetale sin gæld.

***) I resultatandelen fra Øresundsbro Konsortiet IS indgår i perioden en udgift på 105 mio. kr. vedr. værdireguleringer. Resultatet før værdireguleringer udgør et overskud på 1.020 mio. kr. Samlet set udgør resultatet før værdireguleringer og skat for koncernen inkl. Øresundsbro Konsortiet et overskud på 1.798 mio. kr.

Læs hele årsrapporten 2016 her.

Related links

Emner

  • Økonomi, finans

Kategorier

  • sund & bælt

Kontakt

Mikkel Hemmingsen

Adm. direktør 33 93 52 00