Nyhed -

Invitation til presseevent: Veteraner har første arbejdsdag på Sprogø

I morgen, onsdag den 4. april, har tre veteraner fra VeteranHaven i Slagelse første arbejdsdag på Sprogø. Her skal de være med til at vedligeholde de grønne områder, ejendomsservice og rengøring i samarbejde med Sund & Bælts medarbejdere.

Aftalen er kommet i stand via Slagelse Kommunes særlige fokus på socialøkonomiske projekter, der giver en chance til mennesker, som gerne vil arbejde, men har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Aftalen blev underskrevet i november af Sund & Bælt og VeteranHaven, og i morgen starter det nye samarbejde op med tre spændte veteraner.

Du og redaktionen inviteres derfor til presseevent onsdag den 4. april på Sprogø fra kl. 10-12.

Her vil vi fortælle om det indgået samarbejde mellem VeteranHaven og Sund & Bælt. Vi giver en rundtur på Sprogø og viser de opgaver, veteranerne skal være med til at løse. Der vil være mulighed for at tage fotos/film samt interviewe de tre veteraner og dagligleder i VeteranHaven, Rene Pamperin.

Sund & Bælts adm. direktør, Mikkel Hemmingsen, chef for Storebælts betalingsanlæg, Jens Kjær Nielsen, borgmester i Slagelse Kommune, John Dyrby Paulsen og formand for Beskæftigelsesudvalget, Anders Kofoed, vil også være til stede under eventen.

TILMELDING

Ønsker du eller en kollega at deltage i eventen, så skriv eller ring til kommunikationskonsulent i Sund & Bælt, Nathalie Emsø, på nae@sbf.dk eller 23296819 senest tirsdag, den 3. april, kl. 14. Husk at oplyse, hvor mange I deltager, og om I ønsker transport til og fra Sprogø.

TRANSPORT OG MØDESTED

Ønsker du transport til og fra Sprogø, er mødestedet:

Storebælts administrationscenter, Storebæltsvej 70 i Korsør kl. 9.45

Kommer du fra Fyn eller Jylland, er der mulighed for at køre direkte til Sprogø. Det er dog vigtigt, at du giver os besked herom, da vi skal give dig adgang gennem bommen.

Pressemeddelelse og fotos fra arrangementet udsendes torsdag morgen, den 5. april, og kan ligeledes hentes i vores presserum på Sund & Bælts hjemmeside. Fremmødte medier er velkommen til at offentliggøre egne historier umiddelbart efter eventen.

FAKTA OM SAMARBEJDSAFTALEN:

  • Aftalen betyder, at veteraner fremover kommer til at løse en række vedligeholdsopgaver på Sprogø omkring bl.a. grønne områder, ejendomsservice og rengøring ud fra et tilrettelagt årshjul.
  • Opgaverne kan løses fleksibelt inden for de opstillede rammer, og det giver mulighed for, at veteranerne kan udføre opgaverne ud fra individuel jobevne i fx deltidsjob eller fleksjob.
  • Projektet starter op med ca. 30 timer om ugen, men Sund & Bælt vil udbygge samarbejdet over tid.
  • Målet er at bistå med, eller selv fastansætte, en til to veteraner om året i ordinære jobs og på sigt, at projektet kan bruges som afsæt til en bred rekruttering til de mange arbejdsopgaver, der er tilknyttet Storebæltsbroen.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • invitation
  • arrangement
  • presseevent
  • anders kofoed
  • rene pamperin
  • slagelse kommune
  • veteranhaven
  • storebæltsbroen
  • storebælt
  • miljø
  • veteraner
  • sprogø
  • sund & bælt
  • arbejdsmiljø
  • john dyrby paulsen
  • jens kjær nielsen
  • mikkel hemmingsen

Kontakt

Nathalie Emsø

Digital Manager, Presse 23296819