Pressemeddelelse

Svedbergs Round 160 – badekar med plads til hele familien

2010-04-01 10:42
Svedbergs Round 160 – badekar med plads til hele familien

Svedbergs nye badekar Round med masser af plads og en rund form som gør det perfekt for store badeoplevelser – alene såvel som med selskab. To voksne og to børn får plads, præcis som massagesystem og lysterapi.

Et bad for flere – hjemme i badeværelset

Alle, som har prøvet at bade sammen med andre i et mindre badekar, ved, at en del af fornøjelsen forsvinder. For lidt plads, hårde kanter og et armatur i ryggen er ikke så bekvemt. I Round 160 er der både god ergonomi og plads til at kunne nyde fuldt ud.

Med en diameter på 160 cm er der plads til to voksne og lige så mange børn i et Round badekar. Round er desuden udrustet med to hovedpuder som standard og en badedybde på 50 cm, hvilket indbyder til mange skønne stunder.

Masser af funktioner

Det er ikke bare pladsen og ergonomien, som giver brugeren en skøn oplevelse. Round 160 er så meget mere end et almindeligt badekar. Som tilbehør fås bland andet massagesystem med 12 vandjets, som giver en afslappende massage og lysterapi med fem forskellige lysprogrammer, som forstærker badeoplevelsen.

Desuden er massagefunktionen i Round 160 dejlig stille. Jetdyserne giver massage gennem vand i bevægelse. Resultatet er en stille og effektiv massage, og man slipper for luftboblerne, som ellers køler vandet af.

Design i støbemarmor

Round 160 er fremstillet af støbemarmor. Et materiale med høj finish som er nemt at forme. Dermed har formgiverne fået stor frihed, og det er noget som ses. Designet går i bløde og bølgende linier – ergonomisk udformet for maksimal komfort. Støbemarmor er stabilt, holder på varmen og er vibrationsfri – hvilket er skønt når massagesystemet bruges.

Elektronisk bundventil og niveausensor øger sikkerheden

I Round 160 styres bundventilen med touchknap. På den måde er det nemt at tømme karret for vand. Elektronikken hjælper også med at skabe en sikker og pålidelig overløbssikring via en vandstandssensor.

Kategorisering

Emner:
Bygning, ejendom,
Detailhandel,
Livsstil, mode, fritid

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar