Mens vi venter på Ditte…

Det er snart et år siden, at stormene Allan, Bodil og Carl rasede og ødelagde for millioner. Er Danmark klar til næste storm? Nej. Desværre ikke. Som en del af aftalen om kommunernes økonomi i 2013, har de fleste kommuner nu en vedtaget klimatilpasningsplan, men de mangler stadigvæk at blive realiseret. Spørgsmålet i kommunerne er: Er det økonomisk rentabelt at investere i klimatilpasning? Klart JA, siger en af Danmarks største ingeniørvirksomheder. Der er mange gevinster at hente for kommunerne.

Kommunernes fokus har i høj grad været på, hvad det koster at beskytte mod skybrud og stormflod og i mindre grad hvilke gevinster, der er forbundet med klimatilpasning. Den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij anbefaler kommuner og staten at vende den traditionelle tankegang på hovedet:

”At beskytte vores samfund mod skybrud og stormflod, kan være en rigtig god økonomisk forretning. Men det kræver, at vi gør det klogt og smart. Klimatilpasning er ikke udelukkende et spørgsmål om sparede skadesomkostninger. Det er også et spørgsmål om, at vi klimatilpasser med løsninger, der kommer tilbage til borgerne og virksomheder i form af nye gevinster,” siger Brian Gardner Mogensen, analysechef i Grontmij og fortsætter:

”Det kan gøres ved en kombination af ofte dyre udvidelser af kloaknettet med relativt billige LAR løsninger, nye gevinster i form af f.eks. nye rekreative arealer med positiv afsmitning på ejendomspriser og grundskyld, bedre sundhed for borgerne og begrænsning af driftstab for virksomhederne. Samtidig er der ingen grund til at betale for meget for klimatilpasning. Sammentænk derfor klimatilpasning med andre anlægsprojekter, hvor man skal i jorden, og hvor der er en besparelse at hente ved at integrere tidspunkterne for realisering af anlægsprojekterne. Det skaber ikke bare gevinster for klimatilpasningen. Det skaber de samme gevinster i form af sparede omkostninger for andre anlægsprojekter. Samlet set kan der med forbehold for omfanget af klimatilpasning og integrerbare anlægsprojekter formenlig hentes et par milliarder kr. i reduktion af omkostninger til klimatilpasning i Danmark ved integration med andre anlægsprojekter. Det er klogt,” siger Grontmijs analysechef.

Ved at klimatilpasse klogt og smart kan følgende gevinster hentes:

• Øgede ejendomspriser, øget grundskyld, øget sundhed som følge af etablering af rekreative arealer ifm. LAR (lokal afledning af regnvand) løsninger
  
• Reduktion af virksomhedernes driftstab som følge af produktionsstop (regnes ikke med i sparede skadesomkostninger) 
• Reduktion af anlægsomkostninger til klimatilpasning med sammentænkning med andre anlægsprojekter, hvor man skal i jorden 
• Når vi i Danmark har høstet de gode erfaringer med klimatilpasning, vil vores løsninger formentlig kunne sælges til andre lande, der ønsker at klimatilpasse. Vores løsninger kan med andre ord blive en eksportvare 
• I Danmark kan det ikke afvises, at klimatilpasning bliver en intern konkurrenceparameter for bosætning. Med andre ord vil kommuner der har klimatilpasset stå bedre i kampen om nye borgere.
  

Som rådgivende ingeniører ved vi, hvordan de danske kyster, veje og huse skal klimasikres, og i Polen sikrer vi lige nu 15.000 km flodstrækninger mod oversvømmelser.

Læs mere om Grontmijs aktuelle klimasikringsprojekter her: grontmij.dk/klimasikring