Pressemeddelelse -

Ny CEO for Sweco i Danmark

Mandag bød Sweco i Danmark velkommen til virksomhedens nye CEO, Dariush Rezai, og samtidig er Swecos årsrapport for 2016 nu tilgængelig. Sweco Danmarks tidligere udmeldte resultat for 2016 bringer Sweco op blandt de mest profitable i branchen.

”Jeg overtager en forretning, der er i positiv udvikling og en organisation med et stort potentiale. Jeg glæder mig til, i samarbejde med mine nye kolleger, på dette fundament at videreudvikle Sweco - ikke alene finansielt, men også i forhold til kunderelationer, konkurrenceevne og medarbejderudvikling,” udtaler Dariush Rezai og tilføjer:

”Denne første uge har jeg allerede glæden af at besøge de seks største af vores kontorer rundt om i landet, hvilket er virkelig interessant – og energien er fantastisk.”

Sweco Danmark leverede en profitmargen på 7,1% for 2016, hvilket udgør en markant forbedring i forhold til tidligere år, og et resultat der er i top blandt de danske ingeniørhuse.

”Vi er naturligvis meget tilfredse med at have leveret en betydelig resultatfremgang for 2016, hvilket bringer Sweco op blandt de mest profitable i branchen,” siger Steen Pinnerup, CFO for Sweco i Danmark, og fortsætter:

”Som det fremgår af Swecos årsrapport, der nu er tilgængelig, er vi en del af en stærk gruppe, så vi ser meget positivt på fremtiden.”

Dariush Rezai overtager posten som CEO fra engelske John Chubb, og det er dermed også et skifte til lokal dansk ledelse med lang erfaring fra, og stor viden om, det danske marked.

”Fokus kommer i stigende grad til at være på at varetage den langsigtede og fremadrettede udvikling – også i samarbejde med vores kunder - så vi kan udbygge vores position som den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise,” siger den nye CEO og afslutter:

”Og som en del af Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed med 14.500 dygtige kolleger har vi alle forudsætninger for at fortsætte den positive udvikling og skabe yderligere værdi for vores kunder.”

Swecos årsrapport er tilgængelig fra torsdag den 6. april på Swecos hjemmeside: http://www.sweco.dk/en/news/press/2017/swecos-annual-report-2016/


For yderligere information:

Dariush Rezai, CEO for Sweco Danmark, +45 5214 7575, dariush.rezai@sweco.dk
Steen Pinnerup, CFO for Sweco Danmark, +45 2723 6611, steen.pinnerup@sweco.dk
Rune Chrøis, Marketing- og kommunikationschef, +45 2613 0310, rune.chrois@sweco.dk

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • rådgivende ingeniører
  • sweco danmark
  • sweco
  • ingeniørvirksomhed

Sweco planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Vores arbejde resulterer i bæredygtige bygninger, effektiv infrastruktur og adgang til elektricitet og rent drikkevand. Med 14.500 medarbejdere i Europa kan vi tilbyde vores kunder de rette kompetencer til ethvert projekt. Vi løser hvert år opgaver i 70 lande over hele kloden. Sweco er den største virksomhed inden for arkitektur- og ingeniørrådgivning i Europa med en omsætning på omkring 15,2 milliarder svenske kroner (1,7 milliarder euro). Virksomheden er noteret på NASDAQ OMX Stockholm.

Kontakt

Rune Chrøis

Pressekontakt Marketing- og kommunikationschef Internal and External communications +45 2613 0310

Dariush Rezai

CEO Sweco Danmark +45 5214 7575