Pressemeddelelse -

Skydedøren får renæssance i danske hjem

TREND: Nye tal fra SWEDOOR viser, at salget af skydedøre til private hjem er steget med godt 

25 % over de seneste tre år. Ifølge boligstylist Birgitte Vosper skyldes det både et øget fokus på pladsoptimering og et ønske om utraditionelle dørløsninger i hjemmet.

Mange forbinder skydedøre med institutioner og andre offentlige bygninger. Det er traditionelt set også her, at skydedøre har haft deres primære berettigelse. Men gennem de seneste år er der en stigende tendens til, at skydedøren også har fundet vej til privaten. En ny opgørelse fra den globale dørproducent JELD-WEN, som står bag dørbrand’et SWEDOOR, viser, at salget af indvendige skydedørsløsninger til private hjem i Danmark er steget med over 25 % fra 2011 til 2014. Det er ifølge SWEDOOR en markant og iøjefaldende stigning på et specifikt dørprodukt.

Skydedørstrenden kan boligstylist Birgitte Vosper godt nikke genkendende til. Hun har sit eget indretningsfirma, Busy Bees, og har mange års erfaring med indretning og styling af boliger:

- Gennem årene har jeg fået lov at besøge rigtigt mange forskellige hjem, og jeg fornemmer også klart, at skydedøren vinder mere og mere indpas i det danske boligbillede. Skydedøren er en nem måde at have en dør på, uden at den fylder særligt meget, siger hun.

SWEDOORs skydedøre kører enten langs væggen på en skinne eller er bygget ind i selve væggen. Fordelen ved en indbygget skydedør er, at den slet ingen plads kræver i rummet – ikke engang langs væggen. Men under alle omstændigheder skaber begge løsninger mere plads i rummet, fordi døren ikke behøver ”svingplads” som en almindelig dør.

- Jeg tror, at trenden med skydedøre passer perfekt ind i den bredere trend i boligmarkedet, der handler om at optimere pladsen og få mest muligt ud af kvadratmeterne, siger Birgitte Vosper.

Skydedøren har stopeffekt

Selvom man oftest finder skydedøren mellem køkken og stue, så er der ingen faste regler for, hvor man kan eller ikke kan montere en skydedør. Den kan anvendes over hele huset, også gerne på de mere overraskende steder. Birgitte Vosper fortæller, at hun for nylig så en skydedør med frosted glas ind til et badeværelse, hvilket fik hende til at stoppe op og lægge endnu mere mærke til selve døren.

- Både glasset og selve løsning var super smart, og det er fedt, at man i dag kan få så mange lækre modeller at vælge i mellem. Jeg tror, at vi kommer til at se meget mere til skydedøre i dansk boligindretning over de kommende år, slutter hun.

SWEDOOR er Danmarks førende dørbrand inden for indvendige døre. Læs mere på www.swedoor.dk

Emner

  • Bygning, ejendom

Kategorier

  • dør
  • døre
  • fsc
  • jeld-wen
  • jeldwen
  • karme
  • swedoor
  • skydedør
  • indretning
  • bolig
  • boligindretning
  • interiør

Om JELD-WEN*

JELD-WEN er en af de førende, globale producenter af vinduer, døre og behandlede kompositplader og -paneler. Virksomheden opererer i mere end 20 lande med 3,5 milliarder dollars i indtægter, hvoraf halvdelen kommer fra lande uden for USA. Med hovedsæde i Charlotte, North Carolina, leverer virksomheden produkter, som forbedrer æstetikken og funktionaliteten på boliger og kommercielle bygninger. JELD-WENs fulde spænd af produkter har opnået adskillige priser og påtegninger for pålidelighed, innovation og ekspertise. Derudover bidrager JELD-WEN med løsninger, som giver exceptionel værdi for bygherrer, arkitekter og husejere i hele verden. 


* I Skandinavien markedsføres JELD-WENs produkter under varemærket SWEDOOR. Læs mere om SWEDOOR JELD-WEN på www.swedoor.dk.