Pressemeddelelse -

Elgiganten og energiselskabet SE går sammen om mere værdi til kunderne

SE og Elgiganten har testet effekten af, at sælge strøm sammen med hårde hvidevarer. Det er gået så godt, at der nu er etableret et fast samarbejde mellem de to virksomheder. Samarbejdet er starten på en trend, vi vil se meget mere af i Danmark fremover, ifølge energi-direktør.

Strøm og hårde hvidevarer går hånd i hånd. Det slår kunderne fast efter en længere testperiode i en række Elgiganten varehuse, der overbevisende har vist, at et samarbejde er win-win for både SE, Elgiganten og ikke mindst kunderne.

For kunderne betyder samarbejdsaftalen nemlig, at der er en rabat på 500 kroner at hente ved køb af hårde-hvidevarer for over 500 kroner, hvis de tegner en ny el-aftale med SE.

-Da vi blev præsenteret for SE-casen kunne vi godt se perspektiverne for dels at sælge el, der komplementerer vores varer temmelig godt og samtidig så vi mulighederne for at højne vores tilbud til kunderne. Vi er kommet godt fra start, der er god kemi mellem de to organisationer. Vi glæder os derfor til at sætte fuld strøm til aftalen i den kommende tid, siger Michael West, Head of Sales & Marketing i Elgiganten.

Testen har kørt hen over foråret og bliver i disse dage rullet ud til samtlige 30 Elgiganten varehuse i hele landet.


Nyt el-marked kræver nye metoder

Det danske el-marked er under forandring og i takt med, at nye regler trådte i kraft 1. april 2016, er kampen om kunderne blevet intensiveret. Kunderne kan i dag frit vælge elselskab, og det stiller krav til både synlighed og konkurrencedygtige tilbud fra energiselskaberne.

- Som sælgere af el-produkter skal vi tænke nyt og mere kommercielt fremadrettet. Vi skal være synlige, der hvor kunderne er og tilbyde de rigtige produkter til fornuftige priser. Derfor var det nærliggende at kigge på at samarbejde med Elgiganten, der efter vores mening er landets stærkeste elektronikkæde med mange kunder og hvor god rådgivning og et effektivt salgs set-up er nøgleordene, siger Kasper Cort Pedersen, Salgsdirektør for privatmarkedet i SE Energi og Klima.

Ifølge direktør i SE Energi & klima Privat, Thomas Fugl, er samarbejdet med Elgiganten en tendens, som vi vil se meget mere af i fremtiden.

-Hvis vi kigger i retning af USA, er det i stigende grad populært at samle energiprodukter med en række andre servicetjenester til husstanden, det der populært kaldes bundling. Det skal gøre livet lettere for kunden, men det stiller naturligvis krav til mere innovativt samarbejde mellem os, som leverer disse services. Vores tiltag i Elgiganten er forløbet ekstremt positivt og professionelt og vi har store forventninger til det fremtidige samarbejde”, siger Thomas Fugl.

For mere information kontakt venligst:

Thomas Fugl, Direktør, SE Energi & Klima Privat, 20 34 03 14

Catherina Boserup, Kommunikationspartner, SE Energi & Klima, 61 38 45 89

Emner

  • Virksomhed, generelt


SE er en moderne energi- og telekoncern, der bl.a. leverer el, energi-effektivisering, fiberbredbånd og kabel-tv til vores over 650.000 kunder. SE-koncernen har sine rødder i Syddanmark og Nordjylland, og vores ca. 1.500 medarbejdere arbejder fra forskellige lokationer i hele Danmark. Vi stræber hver dag efter at styrke vores forretning, uanset hvor mulighederne måtte opstå.

SE er et andelsselskab, som gør en dyd ud af at geninvestere vores overskud i det samfund, som vi er en del af. Vores ambition er at blive den mest værdiskabende aktør i den danske energi- og telesektor, og vi kæmper for at bidrage til et bæredygtigt vidensamfund. Vi har bl.a. investeret massivt i lynhurtigt fiberbredbånd samt et topmoderne el-net. SE er en de aktører i Danmark, der realiserer flest energibesparelser, og sammen med PFA Pension er vi én af Danmarks største operatør af landbaserede vindmøller.

SE vil være udfordreren, der stiller sig på kundernes side i kampen for bedre kundeservice, stærkere produkter og konkurrencedygtige priser. Vores engagement tager afsæt i værdierne åbenhed, nærhed, mod og bæredygtighed. Vores virksomhedskultur bryder med vanetænkning, og vi er faste i troen på, at vi kan påvirke de markeder, som SE befinder sig i, og at vi kan medvirke til at trække samfundet i positiv retning.

Læs meget mere om SE på www.se.dk

Kontakt

Jan Lyng Lauridsen

Pressekontakt Kommunikationschef Presse 2053 5876

Mette Husted

Pressekontakt Kommunikationskonsulent SE Next Step - Next Step Challenge, Next Step Citizen og Next Step City m.m. 40730418