Pressemeddelelse -

Fusionen mellem SE og VOS godkendt

SE’s repræsentantskab godkendte på et repræsentantskabsmøde torsdag aften, den 24. april, fusionen med Vejle Oplands Strømforsyning, og dermed kan borgerne i VOS’ forsyningsområde se frem til en hurtigere udrulning af fiberbredbånd og en yderligere modernisering af el-forretningen.  Allerede den 12. marts godkendte VOS’ repræsentantskab fusionen. Jens Bahne Jørgensen, bestyrelsesformand i SE, glæder sig over den store opbakning fra begge repræsentantskaber.

94,7 pct. af de 288 fremmødte medlemmer af SE´s repræsentantskab stemte for fusionen og 9 stemmer imod, var det overvældende flertal, at fusionen med VOS blev godkendt. Det stod klart efter at SE torsdag aften afholdte sit ordinære repræsentantskabsmøde i Vojens-hallerne.

”Jeg er utrolig glad for og stolt over, at fusionen mellem SE og VOS nu kan blive til virkelighed. Vi har i flere haft et stærkt samarbejde med VOS og vi ser meget frem til at byde andelshaverne VOS velkommen i SE-familien. Jeg er overbevist om, at fusionen med VOS vil komme vores mange kunder til gode og jeg håber, at dette eksempel kan bidrage til, at endnu flere elselskaber beslutter sig for at samle kræfterne, for at sikre kunderne og lokalsamfundene de bedste muligheder,” siger Jens Bahne Jørgensen, bestyrelsesformand i SE.

Flere investeringer undervejs

De ca. 6.000 andelshavere som VOS forsyner med el vil over de kommende år komme til at lægge mærke til fusionen. Det skyldes ikke mindst, at SE i fusionsaftalen har lovet at kabellægge hele
lavspændingsnettet, ligesom det er tilfældet i resten af SE’s forsyningsområde. Denne kabellægning har bl.a. betydet at Syd- og Sønderjyderne i slutningen af sidste år, da 2 voldsomme storme rasede, kun i begrænset omfang oplevede strømudfald. Vores kabler lå nemlig godt gemt væk under jorden.

I fusionsaftalen lover SE i øvrigt også at fortsætte de store fiber-investeringer i VOS’ forsyningsområde, der skal sikre at 97 pct. af husstande, virksomheder og offentlige institutioner skal have adgang til fiberbredbånd fra SE.

For mere information:

Jens Bahne Jørgensen, Bestyrelsesformand, SE, mobil 4033 8252

Ole Fruekilde Madsen, koncerndirektør, SE Energi og Klima, mobil 2030 8037

Jan Lyng Lauridsen, Kommunikationschef, SE, mobil 2053 5876

Fakta om fusionen

Med godkendelsen af fusionen i begge andelsselskaber træder fusionen i kraft 1. januar 2014.

Navnet for selskabet vil i fremtiden være Syd Energi A.m.b.a. og i daglig tale SE.

Andelshaverne i VOS bliver andelshavere på lige fod med de nuværende andelshavere i Syd
Energi A.m.b.a.

SE garanterer at udrulning af fiberbredbånd i hele VOS’ forsyningsområde fremskyndes, så 97 % af alle husstande og virksomheder kan få glæde af de mange muligheder som det lynhurtige fiberbredbånd bringer med sig.

Ved en fusion fortsætter kabellægningen af lavspændingsnettet efter VOS´ eksisterende plan og i dialog med Vejle Kommune.

Ved fusionen vil nettarifferne i SE og VOS blive harmoniseret. Dermed skabes der den fornødne balance mellem indtægter og de nødvendige fremtidige investeringer, der trænger sig på i el-nettet i VOS’ forsyningsområde.

Ved fusionen udvides SE’s repræsentantskab med 8 personer, valgt af og blandt repræsentantskabet i Vejle Oplands Strømforsyning. Efter repræsentantskabsvalget i 2017 vælges repræsentantskabsmedlemmer, som en del af den nærmeste valgkreds i SE.

Ved fusionen udvides bestyrelsen for SE midlertidigt, med et af de nævnte repræsentantskabsmedlemmer. Vedkommende indtræder i SE’s bestyrelse indtil næste bestyrelsesvalg (i 2018).

Alle 13 medarbejdere tilbydes ved fusionen et job i SE-koncernen.

Vejle Opland Strømforsyning A.m.b.a.

VOS er et forbrugerejet selskab med rod tilbage til 1927 og er et selskab sammensat af 22 transformerforeninger med en andelshaverkreds på 5.843.

VOS drives af selskaberne VOS Net A/S og VOS Entrepriser A/S.

 



 

Emner

  • Virksomhed, generelt

SE er en moderne energi- og telekoncern, der bl.a. leverer el, energi-effektivisering, fiberbredbånd og kabel-tv til vores over 650.000 kunder. SE-koncernen har sine rødder i Syddanmark, men vores ca. 1.200 medarbejdere arbejder fra forskellige lokationer i hele Danmark. Vi stræber hver dag efter at styrke vores forretning, uanset hvor mulighederne måtte opstå.

SE er et andelsselskab, som gør en dyd ud af at geninvestere vores overskud i det samfund, som vi er en del af. Vores ambition er at blive den mest værdiskabende aktør i den danske energi- og telesektor, og vi kæmper for at bidrage til et bæredygtigt vidensamfund. Vi har bl.a. investeret massivt i lynhurtigt fiberbredbånd til Syd- og Sønderjylland samt et topmoderne el-net. SE er en de aktører i Danmark, der realiserer flest energibesparelser, og sammen med PFA Pension er vi Danmarks største operatør af landbaserede vindmøller.

SE vil være udfordreren, der stiller sig på kunderens side i kampen for bedre kundeservice, stærkere produkter og konkurrencedygtige priser. Vores engagement tager afsæt i værdierne åbenhed, nærhed, mod og bæredygtighed. Vores virksomhedskultur bryder med vanetænkning, og vi er faste i troen på, at vi kan påvirke de markeder, som SE befinder sig i, og at vi kan medvirke til at trække samfundet i positiv retning.

Læs meget mere om SE på www.se.dk

 

 

 

 

 


Kontakt

Jan Lyng Lauridsen

Pressekontakt Kommunikationschef Presse 2053 5876

Mette Husted

Pressekontakt Kommunikationskonsulent SE Next Step - Next Step Challenge, Next Step Citizen og Next Step City m.m. 40730418